Det lå til endnu et dansk topresultat, men med 21 spillere tilbage i WSOP Circuit-turneringen på Caesars Palace i Las Vegas røg 30-årige Brian Jensen røg ind i to ærgelige esser, der sendte ham helt i knæ.

Selv sad han med to damer i hånden, der fik mere liv af yderligere en dame på floppet. Men Brian Jensens modstander, der doblede op, ramte sit es til et sæt på turn-kortet, og nordjydens store chipstak var pludselig reduceret til overlevelse, da der kun var pengepræmier til de 18 øverst placerede.

Men den 30-årige børsmægler fra Aalborg nåede lige i pengene på en flot 17. plads, der indkasserede ham små 20.000 dollars.

Brian Jensen trådte ud af sit anonyme pokerliv, da han først på året sikrede sig en andenplads i WSOP Circuit-turneringen i Atlantic City.