FIFAs præsident trækker sig efter korruptionsskandale

Foto: RUBEN SPRICH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sepp Blatter trækker sig som præsident for FIFA og indstiller til, at der hurtigst muligt vil blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor en ny præsident skal vælges. Det oplyste FIFA-præsidenten ved et pressemøde tirsdag.

Indtil da, fortsætter Blatter, der ellers så sent som fredag blev genvalgt som præsident for det internationale fodboldforbund.

»Jeg er blevet genvalgt som præsident, men mit mandat virker ikke til at blive bakket op af alle i fodboldens verden. Fans, klubber, spillere - dem, som inspirerer fodboldens liv lige så meget, som jeg gør.«

»Derfor vil jeg indkalde til en ekstraordinær kongres og stille min funktion til rådighed. Kongressen vil blive gjort så hurtigt som muligt, og en ny præsident vil blive valgt til at efterfølge mig.«

»Indtil da vil jeg fortsætte med at fuldføre mit job som præsident for FIFA.«

Fredag blev Sepp Blatter genvalgt som FIFA-præsident trods de sidste ugers voldsomme anklager om korruption samt anholdelser af en række FIFA-bosser.

Blatters tilbagetrækning kommer samme dag, som det kom frem, at FIFA-embedsmanden Jerome Valcke stod bag udbetalingen af 10 millioner dollars i bestikkelse i forbindelse med Sydafrikas kåring som VM-arrangør i 2010.