Fifa har solgt 2,45 millioner billetter til VM i Qatar

Billetsalget til VM i Qatar nærmer sig 2,5 millioner, meddeler Fifa, og en af Danmarks kampe har solgt godt.

Lusail Stadium tæt på Doha er vært for VM-finalen i 2022. Mustafa Abumunes/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København. Der er fortsat billetter at få til kampene ved VM i Qatar til vinter, men det nærmer sig efterhånden udsolgt.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) meddeler torsdag, at der er solgt 2,45 millioner billetter ud af de omkring 3 millioner billetter, der er til rådighed.

I den seneste salgsperiode fra 5. til 16. august er der solgt godt 500.000 billetter, skriver Fifa på sin hjemmeside og løfter også sløret for de mest ivrige købere.

Det er således folk fra Qatar, USA, England, Saudi-Arabien, Mexico, Emiraterne, Frankrig, Argentina og Brasilien, der fører an i billetkøbet.

Danmark er ikke nævnt, men til gengæld er landsholdets sidste gruppekamp mod Australien blandt fem kampe, der bliver fremhævet som storsællerter i den forgangne periode.

Det omdiskuterede VM bliver sparket i gang 20. november og ruller frem til finalen 18. december. Slutrunden består af i alt 48 gruppekampe og 16 knockoutkampe.

/ritzau/