FIFA åbner undersøgelse mod Suarez

FIFA er klar med undersøgelse om karantæne til Suarez efter endnu et bid fra angriberen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den altoverskyggende situation i Uruguays sejr på 1-0 over Italien var hverken mål eller lækre detaljer, men derimod Uruguays Luis Suarez' bid mod Italiens Giorgio Chiellinis skulder, hvor han slap helt ustraffet fra det. Men nu går FIFA ind i sagen.

- Vi venter på den officielle kamprapport, og så vil vi samle alle de nødvendige elementer for at afgøre spørgsmålet, siger en talsmand fra FIFA til Press Association Sport.

FIFA's strafferamme er på maksimalt 24 kampes karantæne eller to år. Den længste karantæne ved et VM har været otte kampe for italienske Mauro Tassotti, som tilbage i VM i 1994 smækkede en albue op i hovedet på Luis Enrique, som så brækkede næsen .

Offeret for handlingen, Giorgio Chiellini, har dog tidligere på aftenen sagt til italienske Sky Italia, at han ikke tror på, at FIFA vil gøre noget ved biddet, da han mener, at FIFA vil beskytte stjernerne.

Det er desuden ikke første gang, Luis Suarez bider fra sig bogstaveligt talt. Han har også bidt Chelseas Branislav Ivanovic, og tilbage i tiden for Ajax bed han PSV Eindhovens Otman Bakkal.