Vi skulle have fejret pandemiens endeligt i verdens største mellemfolkelige sportsbegivenhed. At hele verden igen kunne mødes på ét sted og konkurrere i fredelig sameksistens, som sikkert er at finde formuleret nogenlunde således et sted i det såkaldt olympiske charter.

På en eller anden vis bliver det lige modsat. Et spøgelses-OL i Tokyo uden tilskuere, der i forvejen var udsat et år på grund af coronapandemien. Et mundbinds-OL i en boble så stor og skrøbelig, at den næsten kun kan briste undervejs. Alene 11.000 atleter fra alverdens lande synes en noget af en usikker størrelse.

Så sent som i tirsdags udtalte direktøren for organisationen, der praktisk arrangerer OL, Toshiro Muto, at legene stadig ville kunne aflyses i 11. time, hvis smittetallene i den japanske storby fortsætter med at stige. 1387 tilfælde blev konstateret i byen den dag. Andre i den lokale OL-top har sågar understreget, at man også risikerer en aflysning undervejs.

Alt imens samme tirsdag størstedelen af de danske OL-atleter og medier lettede med SAS fra København med kurs mod Tokyo. En del af den administrative danske delegation har allerede været derude nogle dage i en vis fortrøstning og mundbind 24/7.

Landstræner ville aflyse det hele

De danske guldhåb og forsvarende olympiske mestre, håndboldherrerne, har opholdt sig i Japan i en god uges tid. Med en anderledes optakt på Stillehavsøen Okinawa Island for at akklimatisere sig. En kontakt og location, kvinderne skabte, da de forrige år deltog i VM i Japan.

Det har dog været under noget anderledes forhold med isolation på værelserne undtagen til træning, spisning og en enkelt fællestime ved poolen i løbet af ugen. I hvert fald var landstræner Nikolaj Jacobsen ikke udpræget tilfreds med den del af optakten. Som han udtalte til TV 2 i sidste uge:

»Jeg er nødt til at sige, at med de restriktioner, der er nu, så fatter jeg ikke, at man vil gennemføre OL. Jeg forstår det ikke. Det er som om, det skal afholdes af hensyn til alle mulige andre end atleterne.«

Nu er holdet og de fleste øvrige danske OL-atleter i Tokyo under GPS-overvågning og inde i boblen. Den med atleter, trænere og ledere, som man titulerer den lille boble. Den store boble er hele Tokyo, der er erklæret i undtagelsestilstand indtil den 22. august.

Alle 111 danske deltagere er vaccineret

Så der bliver ikke meget sightseeing og partytime for danske og udenlandske atleter i OL-byen, hvor der normalt er god gang i den for de deltagere, der har overstået deres konkurrencer. Den står på mundbind, designerede områder og »digitale vuggestuer«, som salig Kim Larsen ville have udtrykt det, når atleterne stiller op til interviews med et begrænset dansk pressekorps fra computerskærmafstand.

Vi har ikke fået endegyldigt has på pandemien herhjemme, men er dog kommet så langt i vaccinationsprogrammet, at hverdagslivet efterhånden er normaliseret, og det synes, at være det helt store problem i Tokyo. At udrulningen af vaccinen er gået ekstremt langsomt. Inden for atlet- og lederboblen har man passeret 50 tilfælde af smitte, og legene er endnu ikke gået i gang. Eller jo, fodbold- og baseballturneringen.

De 111 danske deltagere er alle vaccineret. Den danske cykelkaptajn Jakob Fuglsang, der skal køre linjeløb lørdag aften dansk tid med Michael Valgren, Christopher Juul Jensen og Kasper Asgreen som løjtnanter, har ikke nødvendigvis været tilfreds med andet stik af vaccinen kort før Tour de France, som han har mistænkt for at være årsagen til, at han ikke rigtig kunne komme ud over stepperne i Touren.

Hvad andre stik angår, har der i dopingjægermiljøet været en vis bekymring for, hvad der er foregået rundt i hjørnerne af systemet, fordi store dele af out of competition-testningen har været sat ud af kraft på grund af pandemien. For OL har også historisk sine dopingskandaler at slås med. I atletik, svømning, vægtløftning, cykelsport osv. på individ- og nationalbasis.

Afdæmpede danske medaljeforventninger

Team Danmark og DIF har en lidt mere afdæmpet medaljeforventning på en 8-10 stykker. Omstændighederne taget i betragtning. Lidt lavere end i Rio i 2016, der hed 10-12, hvor det i stedet blev til hele 15 af slagsen.

Danmark stiller med et historisk stort atletikhold. Det største siden 1920. 17 løbere i alt, men næppe medaljechancer. Sara Slott fik sølv i Rio, på det niveau befinder hun sig ifølge iagttagere ikke nu. Til gengæld får hun æren af at bære den ene af to danske faner til den tilskuertomme åbningsceremoni i ligestillingens navn sammen med sejleren Jonas Warrer.

I sejlsport har Danmark notorisk medaljemuligheder. Håndboldherrerne ligeså, da de er i den mere overkommelige halvdel, om end det betyder hård modstand fra kvartfinalerne, hvor det kan gå galt. Vinder de den, er de med hele vejen til OLs sidste finaleweekend.

Måske Fuglsang finder nogle diamanter i benene, eller Cecilie Uttrup i kvindernes linjeløb søndag. I 4x1000 meter på banen vil alt andet end guld være en skuffelse for de danske verdensmestre. Parløb og omnium er andre muligheder. Svømning måske. Badminton og roning. Og så kan der altid komme et gevær, en pil eller andre skud i bøssen belejligt på medaljetværs.

Mon ikke TV-delen bliver ok, om end uden den tilskuerbegejstring vi for nylig igen nød under EM i fodbold. Både ovre på den halvhemmelige kanal, Discovery, som YouSee næppe nogensinde får tilbage i sine pakker, og på public service-DR, der er de to rettighedshavere.

Det nu forhenværende IOC-medlem, Kronprins Frederik, må også nøjes med tv i sommerresidensen, da han er nær kontakt til en coronasmittet person, og derfor ikke må rejse ind i Japan til OL-fest eller pest …