Ferrari chokerer med sin Formel 1-racer: Kan du se hvorfor?

Hvis der er én ting, der er sikkert i Formel 1 og motorsportsverdenen, så er det, at en Ferrari er rød.

Eller er det nu også det? I toppen af artiklen kan du se samtlige biler til den kommende Formel 1-sæson.

For da Ferrari fredag præsenterede deres bil til den kommende Formel 1-sæson, var der flere motorsportsfans, der nær havde taget fejl af sprinkler- og kølervæske. »Den bil kan da ikke være rød,« lød det flere steder på de sociale medier.

I stedet lignede det, at den ikoniske racer havde skiftet farve, så den til den kommende sæson i stedet vil være orange.

Ferraris nye racer markerer den italienske motorsportsgigants år nummer 90 i Formel 1. Derfor blev der også gjort ekstra ud af præsentationen af bilen. Det var dog i stedet den kringlede farve, der løb med størstedelen af opmærksomheden.

Men den orange farve skulle altså blot være en optisk illusion på billederne. Det skriver en af ESPNs journalister Robert Bartlett.

»Ja, det er en ting med den nye Ferrari, at den ser orange ud. Men det er blot lyset, der blev brugt ved præsentationen, der gør det. Der er intet at bekymre sig om, hvis du er traditionalist,« skriver han på sin Twitter-profil.

Ferrari stiller til sin 90. sæson i F1 med kørerne Sebastian Vettel og Charles Leclerc. Sidstnævnte kommer til Ferrari som en af de mest efterspurgte kørere fra Sauber. Leclerc overtog sædet fra Kimi Raikkonen.