Fernando Alonso i voldsom ulykke: 'Jeg har lært min lektie'

Det gik bestemt ikke stille for sig på træningsbanen, da Fernando Alonso forberedte sig til Indianapolis 500.

Den 37-årige tidligere Formel 1-stjerne mistede kontrollen over McLaren-raceren og kørte ind i væggen med høj fart. Herefter drejede bilen rundt flere gange, inden den stoppede.

Den spanske stjerne kom ikke selv alvorligt til skade, men bilen havde det ikke ligefrem godt, og det stoppede ikke her.

For da bilen skulle køres tilbage, kørte kranvognen der fragtede den ind i en bro.

'En dårlig dag bliver værre, når Alonsos smadrede bil kører galt på vej i garagen og sidder fast,' skriver racerkøreren Paul Tracy i et opslag på Instagram, som du kan se i bunden af artiklen.

Fernando Alonso har selv kommenteret på episoden på sin Instagram.

'Det var en fejl fra min side. Jeg undervurderede underlaget i T3 i dag. Jeg er ked af det på holdets vegne og for alle, der har arbejdet hårdt for det her. Jeg har lært min lektie,' skriver den 37-årige spanske stjerne.

Han var også involveret i et voldsomt crash i november sidste år, da han og Charles Leclerc crashede på Spa i Belgien.