Federer viser US Open-form med ny titel

Roger Federer besejrede spanske David Ferrer i den sidste opvarmningsturnering inden US Open. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Roger Federer har fundet storformen i tide inden US Open. Det viste han natten til mandag dansk tid, da han vandt finalen i ATP-turneringen i Cincinnati. Her besejrede han spanieren David Ferrer i tre sæt, 6-3, 1-6, 6-2.

Det var 16. gang, at de to spillere mødtes, og Federer har aldrig tabt til spanieren.

Samtidig var det sjette gang, at den 33-årige schweizer vinder turneringen i Cincinnati, efter at han ugen forinden havde været i finalen i Toronto, hvor han havde tabt til franske  Jo-Wilfried Tsonga.

- Jeg synes, at finalen var god. Hele turneringen har virkelig været god for mig. Jeg har slået top 10-spillere undervejs og bare nydt at være ude på banen og spille noget positiv tennis, så det er virkeligt opmuntrende, sagde Federer til ESPN efter sejren.

Det var Federers tredje sejr i en ATP-turnering i år, hvor han har været i otte finaler. Han har gennem karrieren i alt vundet 17 grand slam-titler, men den seneste kom i Wimbledon tilbage i 2012. Han får en ny mulighed i næste uge, hvor US Open går i gang i New York