FCM stod fast på 12 hold

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Diskussionen om en ny Superliga med 14 hold og et slutspil om guld og nedrykning endte onsdag aften i ingenting, da klubberne ikke kunne blive enige om en fremtid for landets bedste fodboldrække.

Dermed fortsætter Superligaen og 1. division som hidtil, mens Divisionsforeningen skuffet kunne konstatere, at de heller ikke i denne omgang fik held med at skabe noget nyt i toppen af dansk fodbold.

Det har været småt med udmeldinger om, hvilke klubber der blokerede for en ny turneringsform. Men hos de nyslåede Danmarksmestre fra FC Midtjylland fortæller direktør Claus Steinlein, at FCM stod fast på et enkelt punkt.

»Jeg havde håbet, at vi kunne have fundet en løsning på det og et fælles fodslag. Det kunne vi desværre ikke, fordi der var synspunkter, som simpelthen ikke kunne nå til enighed. I Midtjylland tror vi på, at 12 hold er, hvad Superligaen kan bære. Vi tror ikke, at der er plads til flere hold i ligaen. Det var en ting, vi stod fast på. Derfra var vi egentlig klar på det meste,« siger han til BT.

Claus Steinlein fortæller, at FC Midtjylland modsat andre var en af de klubber, som stod urokkeligt på punktet om 12 hold i Superligaen.

»Jeg synes, at alle sammen bød så godt ind, de kunne. Men der var nogle klubinteresser, der gjorde, at vi ikke kunne nå i mål. Og der var vi en af dem. Der var nogle klubber, som stod i midten og forsøgte, men der var vi meget standhaftige på 12 hold,« erkender han.

Hos Brøndby har direktør Jesper Jørgensen valgt at lade Divisionsforeningen udtale sig på klubbens vegne i sagen. BT erfarer dog, at Brøndby i princippet var villige til at udvide ligaen til 14 hold og med den ene eller anden form for slutspil. Og at klubben således stod lidt midt mellem de øvrige parter i forhandlingerne.

Forskellige kilder har ellers antydet, at det primært var topklubberne FCM, FCK og Brøndby, som var imod at udvide ligaen, fordi kampe mod flere 'små' klubber ikke ville generere nok penge i forbindelse med hjemmekampene. Men her skulle Brøndby således ikke være enige med de to øvrige tophold.