FCM og OB skuffede i UEFA Cuppen

FC Midtjylland og OB var langt fra overbevisende, da de tog hul på UEFA Cup-kvalifikationen. FCM tabte til Keflavik, mens OB fik uafgjort mod St. Patricks.

FC Midtjylland og OB var torsdag aften oppe imod overkommelige modstandere i første runde af kvalifikationen til UEFA Cuppen. Alligevel lykkedes det ikke nogen af de to danske mandskaber at sikre sig en sejr og tre vigtige point. FC Midtjylland tabte 2-3 til Keflavik fra Island, mens OB spille 0-0 hos irske St. Patricks.

Mens OB-træner Lars Olsen kunne være nogenlunde tilfreds med resultatet i sin debutkamp for odenseanerne, der har et godt udgangspunkt for returopgøret på Fyn i næste uge, så ser det sværere ud for FC Midtjylland. Jyderne bragte sig ellers foran med 2-0 på mål af Sergej Dadu og Kolja Afriyie, men formåede ikke at udbygge føringen. I stedet slog islændingene til tre gange. Símun Samuelsen, scorede to gange og Gunnar Kristinsson en enkelt gang for islændingene.

/ritzau/