Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Selskabet bag fodboldklubben FC København, Parken Sport & Entertainment, går et bedre regnskabsår i møde end tidligere antaget.
Onsdag opjusterer selskabet forventningerne til 2022-regnskabet, så det nu lyder på et overskud på mellem 125-150 millioner kroner.
Tidligere forventede selskabet at få et overskud i spændet 100-125 millioner kroner.
Det sker samtidig med, at omsætningen forventes at blive hævet fra 925-975 millioner kroner til 1025-1075 millioner kroner.
Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
Opjusteringen hæfter sig primært til Lalandia og ikke fodboldholdet.
»Ændringen foretages med baggrund i de realiserede resultater for de første seks måneder af 2022, herunder som følge af flere gæster i Lalandia, samt forventningerne til den resterende del af året,« skriver selskabet.
Forventningerne er baseret på, at FCK kvalificerer sig til gruppespillet i Europa League. Den del kan fodboldholdet i princippet sætte flueben ud for, men FCK står med muligheden for at kvalificere sig til en endnu mere lukrativ turnering.
Tirsdag vandt FCK med 2-1 hjemme over tyrkiske Trabzonspor. Hvis føringen forsvares i næste uges returkamp, kvalificerer FCK sig til det guldrandede gruppespil i Champions League.
Det vil i så fald garantere FCK mere end dobbelt så høje indtægter som et Europa League-gruppespil, hvorfor forventningerne til Parkens overskud formentlig vil blive opjusteret igen.
/ritzau/