FCK-profil misser begge Leverkusen-kampe

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

FC København er hårdt svækket forud for de to vigtige kampe mod tyske Bayer Leverkusen i Champions Leagues playoff-runde.

Offensivprofilen Nicolai Jørgensen må nemlig nøjes med at se på, når hans nuværende og hans tidligere klub tørner sammen. Det meddeler FC København fredag aften: 

- Nicolai Jørgensen er på grund af en forstrækning ikke med i aftenens kamp mod FC Midtjylland, men det står nu også klart, at offensivspilleren ikke bliver klar i tide til de forestående playoff-kampe mod Bayer Leverkusen, lyder det i en udtalelse fra klubben.

23-årige Nicolai Jørgensen spillede - uden den store succes - i Leverkusen fra 2010 til 2013, inden han skiftede til FC København, hvor han har udviklet sig til en af Superligaens største profiler.

De danske vicemestre møder tyskerne hjemme i Parken på tirsdag - returopgøret finder sted onsdag den 27. august. Den samlede vinder får adgang til det lukrative Champions League-gruppespil.