FCK klarede sig uden Cornelius: Jørgensen trådte i karakter

fodbolddfsdsdf

Efter den alvorlige skade til Andreas Cornelius har FCK-manager Ståle Solbakken allerede meldt ud, at klubben skal på jagt efter endnu en angriber til sommer. I resten af denne sæson må de andre offensive spillere i truppen dog træde til.

Det gjorde Nicolai Jørgensen søndag aften med to mål i 2-0-sejren over FC Nordsjælland.

Hjemmeholdet i Parken præsterede ellers ikke optimalt i første halvleg. Det forventede pres på FC Nordsjælland kom aldrig, og langsomt kunne gæsterne derfor småspille sig ind i kampen.

FCN blev dog aldrig alvorligt farlige, og så kom FCK istedet tilbage og satte sig tungt på opgøret. Kort før pausen kunne Nicolai Jørgensen således stige til vejrs i feltet og heade FCK i front.

Fem minutter senere gjorde han det til 2-0 på et kontroversielt dømt straffespark begået mod Thomas Delaney.