Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København. For præcis en måned siden spillede Mads Bidstrup Premier League mod Manchester City. Frem til sommer skal han spille Superliga.
Den talentfulde midtbanespiller skifter således Brentford ud med en lejeaftale i FC Nordsjælland, oplyser superligaklubben på sin hjemmeside.
20-årige Mads Bidstrup har spillet i fire Premier League-kampe i denne sæson, og i FC Nordsjælland forventer man, at han kan styrke holdet fra start.
- Mads er en komplet central midtbanespiller med et meget højt niveau, og som, på trods af sin unge alder, allerede har prøvet en stor del i fodboldens verden.
- Mads bringer derfor både kvalitet og erfaring med sig til FC Nordsjælland, og vi forventer, at han vil kunne byde ind fra første dag i vores miljø, siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam.
Mads Bidstrup har fået sin fodboldopdragelse i FC København, som han forlod til fordel for ungdomsfodbold i tyske RB Leipzig i 2018.
I 2020 rykkede han videre til danskerkolonien Brentford, hvor han har fået førsteholdsdebut under cheftræner Thomas Frank.
Spilletid får han imidlertid ikke nok af, og det skal han nu på jagt efter i Danmark.
- Jeg har ledt målrettet efter det sted, hvor jeg kunne udvikle mig bedst nu og her som fodboldspiller, og jeg har været heldig at have mange muligheder på hånden.
- Men jeg var ikke i tvivl om, at FCN var den bedste af dem og den helt rigtige for mig, siger Mads Bidstrup.
Han er ikke afvisende over for at forlænge samarbejdet med FC Nordsjælland, når lejeaftalen udløber til sommer.
Mads Bidstrup har spillet i alt 14 førsteholdskampe for Brentford. Han er desuden en del af det danske U21-landshold, hvor han har spillet fire kampe.
/ritzau/