FC Midtjylland henter keeper i England

Mikkel Andersen skifter til FC Midtjylland. Her ses han i aktion for Randers FC. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske Mikkel Andersen er ny mand i FC Midtjylland, hvor han er udset som erstatning for Jakob Haugaard.

FC Midtjylland har sikret sig forstærkning i form af den tidligere U21-landsholdskeeper Mikkel Andersen, der skifter fra engelske Reading på en toårig kontrakt. Den 26-årige målmand er hentet ind som gardering for den svenske førstekeeper Johan Dahlin.

»Mikkel er et stort talent og en god spiller. Men siden han slog Lössl af (på U21-landsholdet, red.), er han måske gået lidt i stå. Vi regner med, vi kan udvikle ham videre. Han kender sin rolle og ved, at Dahlin står foran i udgangspunktet. Men vi lover ham fair konkurrence, og han er klar til at tage kampen op,« forklarer Steinlein over for klubbens hjemmeside.

 

Den nye keeper lukker dermed hullet efter Jakob Haugaard, der skifter til Stoke denne sommer, men selvom Mikkel Andersen er bekendt med sin rolle som reserve, så har han ikke tænkt sig at ligge på den lade side i konkurrencen med Dahlin.

 

»Sådan er det. Men jeg kommer med stor erfaring spillemæssigt. Årene i udlandet har lagt nogle lag på mig rent menneskeligt, og summen af det gør, at jeg forventer, jeg kommer til at byde ind med noget konkurrence om pladserne i FCM.«

Mikkel Andersen har spillet otte år i engelsk fodbold hos klubber som Reading og Brentford, mens keeperen så sent som i sæsonen 13/14 var på en kort afstikker hos Randers. Karrieren startede i sin tid hos AB for den 196 cm høje målmand, der ser frem til skiftet.

 

»Jeg kan godt lide måden, man griber tingene an på i klubben. Der er en frihed til at være sig selv og samtidig ikke lægge skjul på, hvad man gerne vil opnå. FCM har hængt janteloven lidt til side, og det kan jeg godt lide,« fortæller Andersen.