Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Fodboldklubben FC Helsingør, der har status som 1. divisionsklub, har tirsdag fritstillet deres sportschef.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
»Der har været flere tilfælde af upassende og uprofessionel adfærd over en længere periode.
»Han har ikke repræsenteret klubben på en professionel måde, og han er uegnet til at fortsætte i den nuværende rolle,« lyder det i en pressemeddelelse.
I et interview med Helsingør Dagblad understreger FC Helsingør-direktør Jim Kirks, at den »upassende adfærd« ikke indebærer, at sportschefen har udvist krænkende adfærd.
Klubben er i fuld sving med at finde en ny til jobbet.
»Vi starter vores søgen efter en ny sportschef med det samme. Vores mål er hurtigst muligt at finde en afløser til stillingen. I mellemtiden vil opgaverne blive dækket af trænerstaben og klubbens direktør,« oplyser klubben.
FC Helsingør var længe en varm bejler til at rykke op i Superligaen efter sommerferien, men holdet gik ned i slutspillet.
I stedet blev det mandag en kendsgerning, at Horsens og Lyngby forfremmes til den bedste række.
/ritzau/