Når Superligaen skydes i gang igen fredag, bliver det samtidig den første spillerunde, siden Justitsministeriets lovpakke "Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold" trådte i kraft tirsdag.

Lovpakken indeholder 14 initiativer, der skal dæmme op for vold og uroligheder i forbindelse med fodboldkampe.

Blandt andet giver loven mulighed for såkaldte strakskarantæner, hvor personer kan få øjeblikkelig karantæne fra stadion, hvis politiet vurderer, at de med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse.

Hos fanklubben Brøndby Support bakker formand Sarah Agerklint op om dele af loven, men har også flere kritikpunkter.

- Vi synes, det er voldsomt, at man allerede første gang ved affyring af pyroteknik kan ryge i hooliganregisteret og få en plet på straffeattesten, siger Agerklint og hæfter sig ved, at det indtil nu blot har kostet en bøde.

Hun mener ikke, at en person, der kan finde på at fyre et romerlys af, nødvendigvis også kan finde på at begå vold og være en del af hooliganmiljøet. Det er to forskellige ting.

Ifølge Agerklint kan hårdere og hurtigere straffe også få en utilsigtet social effekt.

- Når man bliver udelukket fra stadion, bliver man også udelukket fra det fællesskab, der er omkring fodbold. For mange fans er det her, de har deres venner og en stor del af deres identitet, siger hun.

Hun fortæller, at fans med karantæne ofte rejser med til kampene uden at gå på stadion.

Med den nye lov er karantænezonen på 5000 meter fra det sted, hvor fodboldkampen spilles. Her må karantæneramte personer ikke opholde sig sammen med andre fodboldfans seks timer før og efter kampen.

- Derfor opstår der typisk karantæneværtshuse uden for zonen, siger hun.

Her frygter Brøndby Support, at personer, der har fået karantæne for mindre forseelser, kan ende tættere på hårdere miljøer.

Med andre ord mener hun, at der er en risiko for, at personer, der får karantæne for affyring af pyroteknik, ender med at se kampen i de samme miljøer som de egentlige hooligans.

- Hvis man stadig søger fællesskabet, kan man ende med at sætte sig de samme steder som de mere hårde miljøer. På den måde kan man blive udsat for et miljø, man måske ellers ikke ville være en del af, siger Agerklint.

Samtidig bakker Brøndby Support op om nogle af initiativerne i lovpakken.

- Vi bakker op om den del, hvor klubberne får bedre mulighed for at dele videomateriale og identificere personer, der overtræder reglerne. Det kan gøre arbejdet nemmere for klubberne, siger hun.

I AGF Fanclub Aarhus ønsker man større fokus på dialog og forebyggelse end på magtbeføjelser og straf. Men formanden anerkender, at vold og kriminalitet stadig er et problem i forbindelse med dansk fodbold.

- Vores motto er: Vi vil se bold, ikke vold. Derfor anerkender vi, at der er brug for ny lovgivning inden for området, siger formand Jakob Emil Beikes.

/ritzau/