Med lidt over to dage tilbage til at melde sit kandidatur til Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) præsidentvalg har tre personer ytret interesse for fodboldens mest magtfulde post.

Her kan du læse mere om de tre, der indtil videre er i spil:

* Kozo Tashima, 68 år, Japan:

Japaneren har en fortid som spiller og træner. Tilbage i 1979 og 1980 optrådte han syv gange for Japans landshold og scorede et enkelt mål. Efter karrierestoppet tog han en trænerlicens i Tyskland, før han i slutningen af 1990'erne blev træner for nationens ungdomslandshold.

Mest kendt er han dog for sine år i fodboldpolitik. Tashima blev i 2010 vicepræsident for Japans Fodboldforbund, og seks år senere overtog han selv den øverste post. Tashima har desuden et stort kendskab til Gianni Infantino og Fifa, da han i 11 år har været en del af det ledende organ Fifa Council. I 2024 sluttede præsidentperioden i Japan, og Tashima blev i stedet udnævnt som ærespræsident.

Japans første kandidat nogensinde beskrives som en stille, udramatisk og stabil leder. Kozo Tashima har problematiseret Fifas suspendering af karantænen til USA's Folarin Balogun efter et opkald fra præsident Donald Trump. Han har bebudet, at han vil genskabe integriteten i verdensforbundet, og han nægter at lade Infantino stille op uden modkandidater.

- Jeg føler, det er en test af, om Fifa har evnen til at rense sig selv, har han sagt ifølge AFP.

* Gianni Infantino, 56 år, Schweiz:

Den omdiskuterede leder fra schweiziske Brig bærer det fulde navn Giovanni Vincenzo Infantino og er foruden Schweiz statsborger i Italien og Libanon. Han har tilbragt langt størstedelen af sit voksenliv i nogle af fodboldens største forbund. Med en jurauddannelse i bagagen fik han allerede ved årtusindskiftet sin første stilling i Uefa, og siden kravlede han opad i hierarkiet som juridisk direktør, vicegeneraldirektør og til sidst generaldirektør.

Da skandalen i Fifa kostede Sepp Blatter jobbet, anbefalede Uefas eksekutivkomité ham som afløser. Det blev han i 2016. Infantino blev genvalgt uden modkandidater i 2019 og 2023 men har undervejs mødt hård kritik. Udvidelsen af VM og klub-VM, støtten til Qatar og Saudi-Arabien, fredsprisen med Donald Trump som modtager og ændringen af Baloguns karantæne har fået særligt de vestlige lande til at ytre kritik.

Men modvinden nåede nye højder, da han foreslog at sælge ud af Fifas kommercielle rettigheder. Siden har han undskyldt og lovet at kigge på reformer af ledelsesstrukturen. Infantino har derudover luftet tanken om at inkludere endnu flere nationer ved VM og møder særligt støtte i Afrika, Asien og hos mindre nationer.

Infantino og Fifa har desuden lovet hvert land 25 millioner dollar over en fireårig periode, men det er endnu ikke formelt vedtaget. Han har ambitioner om at gøre kvindefodbold større og bygge 1000 fodboldbaner i mindre privilegerede områder.

* Ramon Vega, 55 år, Schweiz:

Valgets måske mest ubeskrevne blad i politisk sammenhæng er Vega. Den tidligere forsvarsspiller tilbragte sin aktive karriere i klubber som Cagliari, Tottenham og Celtic. Siden har han tilsyneladende ikke haft det store at gøre med fodbold.

Til gengæld har han skabt en succesrig karriere som forretningsmand, og så taler han efter eget udsagn seks forskellige sprog. Ramon Vega mener selv, at kombinationen af hans spillerfortid, erhvervsforståelse og integritet kan vinde ham præsidentposten. Faktisk er han overbevist om, at han kan slå Infantino i en afstemning.

Spørgsmålet er dog, om han overhovedet kommer på den endelige valgseddel. For at gøre det skal han formelt indstilles af et forbund, have opbakning fra mindst fem forskellige lande og fremføre bevis for, at han har beskæftiget sig med fodbold i en officiel rolle i to af de seneste fem år. Lykkes det at blive Fifas overhoved, vil han trække forbundet i en ny retning og gennemføre omfattende reformer.

Kilder: Fifa, AFP, Reuters.

RITZAU