De 12 grupper til den europæiske VM-kvalifikation er på plads. Eller rettere delvist på plads. En del hold - herunder Danmark - kender først deres endelige gruppe efter Nations League-kampene i marts.

Danmark havner enten i gruppe C eller F.

De 12 gruppevindere ryger direkte til VM i 2026, mens de 12 toere spiller playoffkampe om 4 pladser. Herunder følger et overblik.

Grupperne til VM-kvalifikationen:

* Gruppe A: Vinderen af Italien/Tyskland, Slovakiet, Nordirland og Luxembourg.

* Gruppe B: Schweiz, Sverige, Slovenien og Kosovo.

* Gruppe C: Taberen af Danmark/Portugal, Grækenland, Skotland og Belarus.

* Gruppe D: Vinderen af Frankrig/Kroatien, Ukraine, Island og Aserbajdsjan.

* Gruppe E: Vinderen af Spanien/Holland, Tyrkiet, Georgien og Bulgarien.

* Gruppe F: Vinderen af Danmark/Portugal, Ungarn, Irland og Armenien.

* Gruppe G: Taberen af Spanien/Holland, Polen, Finland, Litauen og Malta.

* Gruppe H: Østrig, Rumænien, Bosnien-Hercegovina, Cypern og San Marino.

* Gruppe I: Taberen af Tyskland/Italien, Norge, Israel, Estland og Moldova.

* Gruppe J: Belgien, Wales, Nordmakedonien, Kasakhstan og Liechtenstein.

* Gruppe K: England, Serbien, Albanien, Letland og Andorra.

* Gruppe L: Taberen af Frankrig/Kroatien, Tjekkiet, Montenegro, Færøerne og Gibraltar.

Kilder: Fifa.

/ritzau/