Færøernes træner forventer helt nyt dansk hold

Håkan Ericson forventer, at Danmark stiller med et reservespækket, men stærkt hold mod Færøerne.

Håkan Ericson overtog landstrænerjobbet på Færøerne efter Lars Olsen. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Færøernes fodboldlandstræner, svenskeren Håkan Ericson, har genset Danmarks 2-0-sejr over Skotland i onsdags, men han tvivler på, at han og Færøerne lørdag står over for de samme danske spillere lørdag aften, når de to hold mødes i Thorshavn.

Selvom der står VM-kvalifikationspoint på spil, regner han med stor udskiftning på Danmarks hold.

»Vi tror på, at Danmark kommer til at gøre nærmest det samme som mod Moldova i marts, hvor de skiftede hele holdet ud over Kasper Schmeichel. Vi tror, at det bliver noget i samme stil, men det er svært at forberede sig på.«

»Men selv hvis Danmark skifter hele holdet, så ved vi også, at reserverne er rigtig gode, for det viste de mod Moldova og vandt 8-0,« siger Håkan Ericson.

Uanset hvem Kasper Hjulmand vælger at stille op med, kommer det ikke til at ændre Færøernes taktik til kampen.

»Selvom Danmark skifter meget ud, så spiller de på samme måde, selv om der måske er nogle nye roller. Så på den måde ændrer vores opgaver sig ikke, fordi Danmark skifter nogle spillere,« siger han.

I lighed med Danmark er det lørdag aften også kun tre døgn siden, at Færøerne selv senest var i aktion – holdet tabte 0-4 hjemme til Israel i onsdags.

Derfor overvejer Håkan Ericson, om han skal skifte ud på sit hold af fysiske og taktiske hensyn, om end hans hold ikke har samme bredde som Danmarks.

»Vi starter med ti nye spillere,« joker han indledningsvist.

»Ej, det må vi se, når kampen går i gang.«

61-årige Ericson er tidligere svensk U21-landstræner. Han førte holdet til EM-guld i 2015, efter svenskerne slog Danmark ud i semifinalen.

/ritzau/