Evertons nedtur tæt på at fortsætte i pokalen

Romelu Lokaku blev dagens helt for Everton. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Everton var få minutter fra at forlade årets FA Cup allerede efter tredje runde, men et mål i de døende minutter sikrede dem 1-1 mod Premier League-kollegaerne fra West Ham.

De har haft svært ved at få det til at spille i Beatles-byen, Liverpool, denne sæson. Udover at Liverpool konstant leverer svingende præstationer, så har også Everton svært ved at finde melodien.

I Premier League indtager de en lidet flatterende 13.-plads blot fire point fra nedrykningsstregen. Og det må siges at være skuffende efter de flotte takter, som holdet viste i sidste sæson, hvor manager Roberto Martinez imponerede stort i debutsæson.

Heller ikke i FA Cuppen kom det til at svinge for dem, da de tirsdag aften havde besøg hjemme på Goodison Park af West Ham.

Efter en kedelig første halvleg kom der gang i måltavlen i anden halvleg, da James Collins kom først på et hjørnespark og flot bragte London-klubben foran 1-0.

Herefter startede et langt Everton-pres for udligning, men uden for alvor at komme tæt på.

Dybt inde i dommerens overtid dukkede Romelu Lukaku dog op og reddede dagen for Everton, da han gjorde det til 1-1. Derefter forsøgte Everton at få lagt det sidste pres - men uden held. Derfor kan de to klubber se frem til en omkamp i London i den nærmeste fremtid.

Vinderen af opgøret kommer til at møde enten Doncaster eller Bristol City, der ligeledes skal ud i en omkamp efter uafgjort.

Også aftenens anden FA Cup-kamp endte uden vinder, Scunthorpe og Chesterfield spillede 2-2.