Emma Norsgaard misser top-10 i hollandsk VM-triumf

To hollændere endte på podiet ved mandagens VM-enkeltstart, mens Emma Norsgaard blev nummer 12.

Emma Norsgaard var tæt på at ende i top-10, men hun blev nummer 12 på mandagens VM-enkeltstart. (Arkivfoto) Christian Hartmann/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Cykelrytteren Emma Norsgaard endte mandag som nummer 12 på enkeltstarten ved VM i Belgien.

Den hollandske cykelstjerne Ellen van Dijk indfriede som en af de helt store favoritter forventningerne og vandt guldet.

Schweizeren Marlen Reusser tog sig af sølvet, da hun blev toer – ti sekunder efter Ellen van Dijk.

Der var yderligere metal og hæder til Holland, da Annemiek van Vleuten blev treer og snuppede bronzen – 24 sekunder efter vinderen.

Emma Norsgaard var 2 minutter og 43 sekunder efter Ellen van Dijk og ikke i nærheden af medaljerne.

Der var mere dansk deltagelse i form af 20-årige Rebecca Koerner, der i sin VM-debut endte som nummer 31 lidt over fire minutter efter vinderen.

34-årige Ellen van Dijk er inde i en god periode, da hun også lige har vundet EM-guld i landevejsløb. Ved EM blev hun toer på enkeltstarten.

Tilbage i 2013 vandt Ellen van Dijk også VM-guld i enkeltstart, og otte år senere gentog hun dermed bedriften.

VM-ruten bød på 30,3 flade kilometer fra belgiske Knokke-Heist til Brugge.

/ritzau/