Emma Aastrand fuldender medaljehattrick med VM-bronze

Kajakroeren Emma Aastrand Jørgensen tog lørdag VM-bronze i 200 meter enerkajak i ungarske Szeged.

Den danske kajakroer Emma Aastrand Jørgensen fuldendte lørdag et hattrick af VM-medaljer i 200 meter enerkajak. Fold sammen
Læs mere
Foto: VASILY FEDOSENKO

Den danske kajakroer Emma Aastrand Jørgensen fuldendte lørdag et hattrick af VM-medaljer i 200 meter enerkajak.

Men hvor det ved de seneste to verdensmesterskaber er blevet til sølv, endte finalen lørdag i ungarske Szeged med en delt tredjeplads og bronze for danskeren.

Spanske Teresa Portela kom over stregen i nøjagtig samme tid som Emma Aastrand Jørgensen og får dermed også en bronzemedalje.

Resultatet udløser en dansk OL-billet i disciplinen.

Finalen blev vundet i suveræn stil af newzealandske Lisa Carrington, der var urørlig. Det er syvende VM i træk, at Carrington tager guld i 200 meter enerkajak.

Senere lørdag skal endnu en dansker kæmpe om medaljer, når Bolette Nyvang Iversen stiller til start i finalen i 1000 meter enerkajak.

/ritzau/