Eminente-Eriksen sikrer Tottenham sensationelt point

Her brager Christian Eriksen 3-3 målet mod West Bromwich op i målhjørnet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tottenhams sæson bliver ved med at svinge fra den ene yderpol til den anden. I mandags blev Sunderland slagtet med 6-1. I søndagens kamp mod West Bromwich var London-klubben allerede bagud 3-0 efter 31 minutters spil. Men takket være hård fight og en eminent dansk højrefod fik Tottenham kæmpet sig til uafgjort.

Uret var netop gået ind i fire minutters overtid. Tottenham var nede 3-2 og var tæt på et faretruende nederlag mod WBA. Men så viste Christian Eriksen klassen. Den danske kreatør modtog bolden inde i feltet. Tog et hurtigt træk og bragede bolden i op i højre målhjørne til ekstatisk jubel for hele holdet.

Tidligt i kampen var der ellers ikke meget, der tydede på, at Christian Eriksen skulle ende som den store helt. Der var blot spillet et enkelt minut, da hjemmeholdet kom foran. Morgan Amalfitano satte Tottenhams Danny Rose og slog bolden indover. Hugo Lloris kom først på den - men han boksede bolden lige hen til Matej Vydra, der let kunne sparke chokføringen i nettet.

Bare tre minutter blev den dårlige start til en decideret mareridtsstart for Tottenham. Endnu et indlæg landede hos Chris Brunt, der flugtede den ind bag en tydeligt frustreret Lloris.

Efter 16 minutter fik Emmanuel Adebayor muligheden for at reducere, da dommeren dømte et noget tyndt straffespark. Den togolesiske landsholdsspiller sparkede dog svagt og brændte dog den store chance.

Et kvarter senere blev ydmygelsen total. Endnu engang sejlede Tottenham-defensiven, og derfor kunne Stephane Sessegnon uden problemer bringe de undertippede værter foran 3-0.

Herefter begyndte Tottenhams sensationelle comeback. Det blev sat i gang af svenske Jonas Olsson, der uheldigt taklede bolden over egen målmand og ind i netmaskerne. Målet fik Tottenham til at få troen på sejr tilbage, og 20 minutter før tid fik stortalentet Harry Kane headet endnu mere spænding tilbage i kampen.

I kampens slutning havde Emmanuel Adebayor muligheden for at udligne, men han manglede skarpheden i det afgørende moment.

Derfor tydede alt på, at Tottenham måtte forlade kampen uden point. Men Christian Eriksen ville det altså anderledes. Målet var samtidig hans fjerde i de sidste fire kampe. Derudover har han lagt op til tre scoringer. Noget af en præstation fra den danske Premier League-rookie.

Med det uafgjorte resultat er Tottenham nu fire point efter Everton på Premier Leagues femteplads.