Eks-holdkammerater samlet for at mindes afdød basketspiller

Rasmus Glarbjerg Larsen er rangeret højt i NBA-draften 2014 Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske basketballspiller Rasmus Glarbjerg Larsen blev onsdag erklæret død. Onsdag aften var hans tidligere holdkammerater i Værløse Basketballklub samlet for at mindes den afdøde dansker.

Siden Rasmus Glarbjerg Larsen var 13 år gammel, havde han kendt Jørgen De Linde Lind, som ifølge sidstnævnte fungerede som manager og ekstra far for den afdøde dansker.

Jørgen De Linde Lind var derfor i dyb sorg, da han onsdag modtog nyheden om, at Rasmus Glarbjerg Larsen var fundet død. Han var onsdag aften samlet med spillere fra Værløse Basketball, som har været holdkammerater med Rasmus Glarbjerg Larsen, for at sørge over tabet af den danske basketstjerne.

»Rasmus og jeg har brugt mange timer alene sammen. Både i Danmark og i udlandet, hvor vi har trænet sammen,« siger Jørgen De Linde Lind til BT.

For to uger siden var Jørgen De Linde Lind i Belgien for besøge den danske basketstjerne. Og her mærkede han ikke noget anderledes ved Rasmus Glarbjerg Larsen.

»Han var bare en ung mand, der var stolt af sit liv. Han var stor, stærk og glad for sin tilværelse. Han var en person, der gav så meget tilbage,« siger Jørgen De Linde Lind, og fortæller, at Rasmus Glarbjerg Larsen skulle have rejst til Danmark i næste uge, hvor de igen skulle mødes og træne.

Også Rasmus Glarbjerg Larsens tidligere klub, Værløse Basketball, udtrykker stor sorg over det tragiske dødsfald. Det fortæller Kim Mikkelsen, der er formand for klubben.

»Det er frygteligt, og alle vores tanker går til familien, som må gå igennem en meget svær tid. Han var en dejlig dreng, som forfulgte sin drøm om at blive professionel basketball-spiller « siger han.

Rasmus Glarbjerg Larsen spillede hele sin ungdom i Værløse, og derfor har direktøren af klubben et stort kendskab til Rasmus Glarbjerg Larsen store evner på basketbanen.

»Han var Danmarks største talent både højdemæssigt og talentmæssigt, og han forfulgte den karriere, som han håbede på kunne bringe ham rigtig langt på et topniveau i enten Europa eller ultimativt i NBA,« siger Kim Mikkelsen.