Efter heftig debat udtaler bokseforbund sig

Det Internationale Boksefobund (IBA) forklarer på et kaotisk pressemøde, hvorfor de sidste år diskvalificerede to af OLs mest omdiskuterede kvindelige atleter.

IBAs præsident, Umar Kremlev, var med over en videoforbindelse på mandagens pressemøde i Paris. I det, som flere medier har beskrevet som en rodet tale, kritiserede han både åbningsceremonien og IOC for at ødelægge kvindesport. Reuters/Ritzau Scanpix

Det Internationale Bokseforbund (IBA) afholdt mandag et pressemøde i Paris efter flere dages heftig debat om to kvindelige bokseres deltagelse ved dette år OL.

Her gjorde de det klart, at de to bokseres udelukkelse fra sidste års VM var baseret på blodprøver, der viste, at begge boksere havde kromosomer, der udelukkede dem fra kvindekategorien.