Ebola-frygt kan amputere Elfenbenskystens landshold

Wilfried Bony skal en tur til det ebola-truede land Sierra Leone til november. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Elfenbenskysten skal i næste måned en tur til Sierra Leone i forbindelse med en kvalifikationskamp til African Cup of Nations. Den dødelige sygdom ebola kan dog forhindre en af holdets profiler i at deltage.

Sierra Leone har været et rent epicenter for ebola - 1200 af de i alt 4500 dødsfald har fundet sted i den vestafrikanske nation. Derfor ønsker Swansea-manager Garry Monk at holde sin angriber Wilfried Bony hjemme i mere sikre rammer.

- Vi har betalt en masse penge for Wilfried, og du er nødt til at passe på dine aktiver. Vores lægestab vil tage en snak med ham, hvilket er det vigtigste. Hvis der er nogle bekymringer hos os, og hvis vi føler, at det kunne blive et problem, så er vi nødt til at holde ham tilbage, siger Gary Monk til Daily Mirror.

Swansea betalte 113 millioner kroner for Wilfried Bony, da de hentede ham i hollandske Vitesse, og han scorede i sidste sæson 25 mål for det walisiske hold.

- Jeg er ikke her for at hindre en spiller i at repræsentere sit land. Men hvis du har et aktiv som ham, og der er store bekymringer, så ligger ansvaret ved os, ikke deres land eller forbund.

Kampen, der skal spilles den  11. november, er en must-win-kamp for Elfenbenskysten. De er således kommet rigtig skidt fra start og ligger blot på en tredjeplads i sin pulje efter Cameroun og DR Congo. Sierra Leone indtager puljens sidsteplads.