Dyrt solgt FCK-angriber scorede i engelsk debut

Igor Vetokele var en særdeles målfarlige herre i sine år i FCK - og skarpheden foran mål har han taget med til England.  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

FC København solgte forud for denne sæson angriberen Igor Vetokele til engelske Charlton i en handel, som træner Ståle Solbakken rent økonomisk kaldte for 'meget, meget god'. Og den lille belgier skulle ikke bruge lang tid på at leve op til den tilsyneladende høje pris. I sin debut i Championship lignede Vetokele nemlig længe en matchvinder.

I premierekampen stod Charlton over for Brentford. Kampens første scoring faldt efter 64. minutter, da Igor Vetokele viste sin springstyrke. Angriberen slog sin direkte modstander i en luftduel og headede sin første engelske scoring i nettet.

Målet så længe ud til at blive kampens eneste, men fem minutter før tid kom en anden debutant på scoringstavlen. Denne gang var det den tidligere Cardiff-spiller Tommy Smith, der til stor glæde for hjemmebanetilskuerne sparkede udligningen ind og dermed det ene point hjem til oprykkerne fra Brentford.

Udover Brentford-Charton blev der spillet otte kampe i den næstbedste engelske række. De to tidligere Premier League-mandskaber Watford og Bolton stødte blandt andet sammen i en kamp, som Watford vandt 3-0.

Resultater fra Championship:

Derby County - Rotherham United: 1-0

Huddersfield Town - AFC Bournemouth: 0-4

Middlesbrough - Birmingham City: 2-0 

Millwall - Leeds United: 2-0

Nottingham Forest - Blackpool: 2-0 

Wigan Athletic - Reading: 2-2