Ifølge arrangørerne af Enhanced Games bliver der ført nøje kontrol med atleternes indtag af de præstationsfremmende medikamenter og deres krops respons på det.

Enhanced Games har en række læger inden for diverse områder tilknyttet til at overvåge dopingprogrammerne, som atleterne er igennem. Blandt andet skal alle atleter igennem:

- Lægetjek.

- EKG/hjertescanninger.

- Blodprøvetagning.

- Kortlæggelse af sundhedsprofil.

- Løbende medicinsk monitorering.

Derudover stilles der følgende krav til de præparater, som atleterne får:

- De skal være lovlige i USA.

- De skal ordineres af læger.

- De må kun bruges under klinisk supervision.

Kilde: Enhanced Games.

/ritzau/