Djokovic er videre til finalen i Australian Open

dsfdsf
Novak Djokovic er klar til finalen ved Australian Open efter en hårdt tilkæmpet sejr over Stanislas Wawrinka. Fold sammen
Læs mere

Novak Djokovic er klar til finalen ved Australian Open, hvor han skal op imod Andy Murray. Det ligger fast, efter verdensetteren nedkæmpende den forsvarende Australian Open-vinder Stanislas Wawrinka i en medrivende kamp.

Kampen var en gentagelse af sidste års finale, hvor Wawrinka endte med at løfte trofæet efter fem sæt og fire timers hårdt arbejde. Men Djokovic skulle få sin revanche i dette års semifinale, da han trak sig sejrsrigt ud af kampen med 3-2 i sæt.

Det var Djokovic, der tog første sæt efter et tiebreak. Herefter skiftedes de to spillere med at vinde sæt, indtil stillingen blev 2-2. I det femte og afgørende sæt var der dog stor klasseforskel på de to spillere. Djokovic sendte nemlig schweizeren ud af turneringen med 6-0.

Nu venter Andy Murray i finalen, og de to spillere kender hinanden utrolig godt. Hele 23 gange har de mødt hinanden før, men det er Novak Djokovic, der har det indbyrdes overtag. Han har således vundet 15 af kampene, mens Murray har vundet de otte.

Finalen spilles søndag morgen kl. 9.30 dansk tid.