DIU i skarp kritik af moderforbund

Den Internationale Ishockey Union (IIHF) forsømmer sine medlemslande økonomisk og lever dermed ikke op til sin egen formålsparagraf. Så hård lyder kritikken fra blandt andre Danmarks Ishockey Union, der noterer sig, at pengene enten havner i IIHFs bugnende pengetank eller bruges på pamperi. I stedet for at hjælpe trængende medlemmer.

IIHF-præsident René Fasel bør dele flere penge ud til sine medlemmer i stedet for at bruge pengene på pamperi og unødvendig opsparing, mener DIU. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andy Clark

En hurtig overflyvning af ishockeyens verdenskort blotter et mindre rosenrødt billede.

Økonomien er i hvert fald ikke ligefrem noget at prale af sådan generelt set i de respektive nationale forbund. I store hockeylande som Slovakiet og Tjekkiet står der smalhals på menuen, og i Norge er der decideret krise, for blot at nævne et par eksempler. I Danmark minder ishockeyunionens direktør Enver Hansen om, at der trods en sund økonomi ikke er plads til at hvile på laurbærrene, hvis det samme scenarie skal gøre sig gældende i fremtiden også.

Retter vi derimod blikket mod Zürich og Den Internationale Ishockey Union, IIHFs hovedsæde på Brandschenkestrasse, er billedet fundamentalt anderledes.

I IIHFs pengetank ligger schweizerfranc for i underkanten af 80 millioner kroner, og det endda efter forbundet - reelt via et lån til sig selv - har fundet omkring 40 millioner kroner til en gennemgribende restaurering af hovedkvarteret.

Netop det åbenlyse økonomiske gab mellem IIHF og forbundets medlemslande får nu Danmarks Ishockey Union (DIU) til at rette en skarp kritik af moderforbundet. Og sammen med syv andre lande - heriblandt Sverige, Tjekkiet, Slovakiet og Canada - har Danmark i et brev til IIHF bedt forbundet om, dels at forholder sig til skævvridningen, dels at lade flere penge løbe tilbage til medlemslandene.

»Det er jo lidt hårdt sagt pamperi. Vi skal bestemt være glade for, at der så mange penge i ishockey globalt set, og det er selvfølgelig IIHFs fortjeneste. Men vi kan ikke acceptere, at IIHF skal være en pengetank. Det har aldrig været meningen. Pengene skal i stedet ud og arbejde hos medlemslandene, som det også er meningen i alle andre internationale forbund. Det her ønske om at bo flot og køre i store biler, det, synes jeg, harmonerer ikke med den situation, der er ude i de nationale forbund. Der er simpelthen blevet for langt fra toppen og ned til medlemslandene,« siger DIU-direktør Enver Hansen.

Vil bryde monopol
Ifølge Enver Hansen foreslår de otte lande bag brevet konkret, at IIHF opgiver dele af sit monopol på alle marketingsrettighederne til de årlige verdensmesterskaber. I stedet ønsker man, at medlemslandene får retten til at sælge en række sponsorater på eksempelvis hjelm og ærmer. For på den måde at sikre et bedre indtægtsgrundlag.

I dag køber medlemslandene sig til de rettigheder hos IIHF, og dermed bliver fortjenesten også derefter. Minimal.

»Vi har sendt det her brev, fordi vi på den ene side vil sende et kraftigt signal til IIHF. På den anden side fordi vi gerne vil have del i de marketingindtægter, IIHF får fra VM. Det er kolossale indtægter, og de lande, der deltager ved VM, er i virkeligheden dem, som gør det muligt for IIHF at få de store indtægter. Derfor er det også rimeligt, at de lande får pengene – i hvert fald en del af dem – retur. Og vi er selvfølgelig opmærksomme på, at det ikke bare er de 16 lande, der er med i A-gruppen, som skal have mere,« siger Enver Hansen.

Dyre landshold
Pointen er da også, at de nationale forbund skal finansiere sine landsholdsaktiviteter. Og her går priserne blot en vej - opad. Samtidig laver IIHF flere VM-turneringer, senest et U18-VM for piger, hvor IIHF forventer, at medlemslandene sender hold til. Tilskuddet fra IIHF begrænser sig dog fortsat til en VM-placeringsbonus og nogle rejsetilskud, der for DIUs vedkommende samlet ligger i størrelsesordenen en million kroner om året.

»Vores indtjeningsmuligheder er så at tjene penge på turneringer ud over VM. Men der er ikke noget, der hedder NM eller EM. Så er der kun venskabskampene tilbage, og selv om de kan være nok så interessante og sportsligt udfordrende, så kan de ikke finansiere vores landsholdsaktiviteter,« siger Enver Hansen.

Hvordan er det hele nået så langt ud?

»Dels så er det jo magtens profil. Man oplever jo gang på gang, at når først man har siddet længe nok på toppen, så vil man måske gerne forkæle sig selv lidt og glemmer, hvorfor man er blevet sat ind på posten. Den anden ting er, at der nok heller ikke har været sat spørgsmålstegn nok ved den måde, det foregår på. Medlemslandene har givet IIHF lov til at bestemme og være så topstyret, som det er. Derfor gør vi nu opmærksom på vores interesser, og vi gør det på en rimelig bastant måde, så budskabet ikke kan misforstås.«

Mener du, at IIHF overtræder sine beføjelser?

»Der er ikke tale om, at IIHF overtræder nogle legale beføjelser. Det her er et spørgsmål om prioriteringer, altså politik. Og jeg siger bare, at IIHF ikke handler i medlemslandenes interesser, som ethvert forbund bør og skal. Og det klinger i mine ører hult, når man bruger pengene på en masse magtsymboler og VIP-faciliteter, og vi så skal høre på, at vi er én stor ishockeyfamilie, når der skal skåles til højtidelige lejligheder. Pengene skal ikke bruges på pampersymboler,« siger Enver Hansen.

Hos IIHF bekræfter informationschef Szymon Szemberg over for Berlingske Tidende, at IIHFs præsident René Fasel og forbundets styrende organ - council - har modtaget brevet. Men IIHF ønsker ikke at kommentere brevet yderligere, før det er blevet behandlet.