Det virkeligt grinagtige er da AGFs ledelse

Hvad betyder det at tage hele ansvaret i AGF. Tilsyneladende ikke en dyt.

Flemming Fjeldgaard, sportsredaktør, Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg tager selvfølgelig ansvaret.«

Det siger de alle sammen i AGF.

Men hvad betyder det mon?

Lige nu ligner det bare en gratis tur i karrusellen og fire ord, man har tænkt sig at smide rundt uden nogen form for omkostning. Det lyder voksent, og det lyder modent, og alle kan sikkert lide at høre på en ansvarsfuld mand.

»Jeg tager ansvaret.«

Det signalerer mandsmod og selvindsigt og ydmyghed.

Jesper Fredberg, AGFs unge, helt urutinerede træner, der nu har gennemlevet 10 nederlag i træk - endda den sidste på sin 33 års fødselsdag - tog søndag aften straks ansvaret for AGFs nedtur og nedrykning til 1. division.

Brian Steen Nielsen, AGFs sportschef gennem ni år, tog også ansvaret på sig. Og fik sagt, at han slet ikke lod sig mærke med al den utilfredshed, der strømmede ind fra tilskuerpladserne. For det pres, han lægger på sig selv, er meget tungere.

AGFs direktør, Jan Christensen, har også taget ansvaret.

»Hvis vi skal dele hatte rundt - og det er det, som du er i gang med - så er der ingen tvivl om, at jeg er direktør for det her selskab, og derfor er det også mit ansvar,« sagde han allerede inden nedrykningen blev en realitet i weekenden.

Men det er bare ord. Det er bare en seddel, de kunne trække i en automat eller pille ud af en småkage. Det er kun en smule røg, de kan blæse ud for at mildne forvirringen. Det er ikke andet.

Jan Christensen tager jo ikke ansvaret, for med ansvar følger konsekvenser. Han er allerede i fuld gang med at lægge planer for, hvordan AGF i version 8.3 kommer tilbage til toppen af dansk fodbold. Hvis han tog konsekvensen af det ansvar, han giver sig selv, var han på vej ud af klubben.

Jesper Fredberg har heller ikke lyst til at forlade AGF. Det er muligt, at han tog ansvaret søndag aften. Men konsekvensen gider han da ikke røre ved. Han har lyst til at fortsætte i jobbet. Han siger, det kunne være rart at få muligheden for at sætte sit eget præg på holdet.

Brian Steen Nielsen skal heller ikke væk.

»Jeg er ikke typen, der giver op,« siger han.

De vil alle gerne tage ansvaret i den retoriske positionskamp om at bevare lidt respekt inden turen ned i 1. division. Men ingen skal nyde noget af at tage konsekvensen af det ansvar, der nødvendigvis må følge med en så eklatant skuffelse som denne. Konsekvensen, der er forbundet til så fed en fuser, er vel, at man tager sit gode tøj og forlader posten.

Især hvis man er Brian Steen Nielsen og som sportschef repræsenterer tre nedrykninger på otte år. Hvis man virkelig tager ansvaret for det - og mener det seriøst - erkender man også, at man ikke er AGF-opgaven voksen. Og så siger man op.

Og i samme grad hvis man er Jan Christensen og som direktør har forholdt sig til to nedrykninger på fem år. Hvis man virkelig tager ansvaret for det - og ikke bare snakker - erkender man også, at andre nok kan gøre det bedre. Og så siger man op.

Al den snak om ansvar er bare .. snak. Det er bare gas og røg og ligegyldig retorik. Men det var alligevel AGF-spilleren Osama Akharraz, der blev til grin, da han efter kampen mod Sønderjyske søndag aften kom i tanke om bestyrelsen, da han skulle pege på, hvad der er gået galt i AGF.

»Man har ikke givet os de bedste forudsætninger. Der er alt for mange ting, man skal forholde sig til i stedet for at spille fodbold,« lød det fra Osama Akharraz, som straks fik en hård medfart i medierne - blandt andet fra den tidligere landsholdsspiller Jesper Grønkjær, som fældede dom i Viasats tv-studie. Det var uintelligent, mente han. Senere fortrød AGF'eren da også sine ord.

Det er muligt, Akharraz dummede sig. Men kun i den klassiske forstand, at det citat kunne påvirke hans arbejdssituation i Århus. Sådan taler man nemlig ikke i fodbold. Det ved Grønkjær, og det ved alle, der kender fodboldens uskrevne regler.

Det var således et udtryk for ren automatpilot, da alle pegede fingre og sagde, at AGF'eren Akharraz blev for skinger. I sportsmedierne må vi da også se indad og spørge os selv, hvorfor vi bare æder al den ligegyldige snak om ansvar uden at følge op på konsekvenserne. Jesper Grønkjær sagde præcist, hvad alle ville sige.

Men det virkeligt grinagtige var slet ikke Osama Akharraz, en ung frustreret mand med en aldeles rimelig pointe. Det virkeligt grinagtige er alle de AGF-ledere, der stod og talte flot og frejdigt om ansvar uden at gøre en dyt ved det.  Men ingen grinede.  For sådan må man gerne tale i fodbold. Det betyder ikke så meget.

AGF har en idé om, at klubben hurtigt skal tilbage til Superligaen. Det bliver svært. Og jeg ville være tryggere med Osama Akharraz ombord på det projekt, end jeg ville være tryg ved de tre ledere, der alle stod og tog hele ansvaret og nu forbereder de konsekvenser, de overhovedet ikke selv ønsker at blive smittet af.

Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør på Berlingske. Du kan også følge ham på twitter.com/ffjeldgaard