Det siger vennerne og fjenderne om Bjarne Riis

Torsdag fylder Bjarne Riis 50 år. Her er venner, fjender, konkurrenter, kammerater og storebroderens bud på, hvem fødselaren var og er.

Bjarne Riis bliver hyldet på Rådhuspladsen i København sammen med sin hustru Mette samt sønnerne Jesper og Thomas efter Tour de France-triumfen i 1996. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Måske Flemming Riis, Bjarne Riis’ storebror, rammer det meget præcist, når han siger, at familien Riis ikke er skabt til at være centrum i et mediecirkus. Ja, måske broderen i den bemærkning indrammer den indbyggede forklaring på, at Bjarne Riis’ seneste 15-20 år set ude fra har rummet så mange modsætninger.

Den stille mand fra Herning, der på onsdag fylder 50 år, forlod en gang for alle sin anonyme tilværelse, da han i 1993 blev nummer fem i Tour de France. Siden fulgte tredjepladsen i 1995 og den samlede sejr i 1996. Hysteriet var enormt. Anne Dorthe Michelsen sang om »Bjarne i den gule trøje«, Poul Nyrup Rasmussen holdt tale i Tivoli. Bjarne Riis havde cyklet sig op i et kendisluftlag, hvor vel kun Michael Laudrup som sportsnavn i forvejen befandt sig. Riis var forsidestof og har været det siden.

Han blev hele Danmarks, men Bjarne Riis var ikke skabt til at være folkeeje. Han er nemlig også lukket og privat.

Helt skævt gik det, da afsløringerne af feltets og Riis’ dopinghemmeligheder begyndte at sive frem. Riis blev sur, han løj, og han gemte sig. En af de bærende kræfter bag afsløringerne, journalist Niels Christian Jung, troede faktisk i 1999, at Riis aldrig ville vende tilbage til offentligheden.Men Riis kunne ikke lade være. Drevet af sine ambitioner satte han sig for på dansk licens at skabe verdens stærkeste cykelhold. Han gjorde det, men historien gentog sig, og dopingmistanken sendte Ørnen fra Herning i et presseskjul, som han først de seneste måneder er begyndte at titte frem fra. Vi markerer i dag Riis’ 50 årsfødselsdag gennem beretninger fra venner, uvenner, konkurrenter, kammerater og familie i et forsøg på at forstå hvem Bjarne Riis egentlig er.

Deres beretninger tegner billedet af et sky, ydmygt menneske, som alligevel ikke kunne lade være med aldeles u-ydmygt at gå efter at blive den største, og som på den vej altid har været klar til at gøre, hvad der skulle gøres. Også det forbudte.

De tegner billedet af en både hård og barsk leder, men også et empatisk menneske, der hyldes for at vide, hvornår folk har brug for en varm hånd om skuldrene. Der tegnes et billede af en perfektionistisk detaljerytter og stor inspirator, men også en kujon, der ikke vil stå ved sit ansvar for sportens dopingkultur.

Den sommer i 1993, da han for alvor brød igennem, fortalte han i samtale med Politiken-journalist Mogens Jacobsen, at hans mål med det hele såmænd bare var at kunne forsørge sin familie.

Vi kan i dag små 20 år senere konstatere, at det kom han så rigeligt til. Han fik som medgift en hel nations opmærksomhed på godt og på ondt.

Klik dig videre til alle vennerne og fjendernes fortællinger om Bjarne Riis via linkene herunder: