Det rullende apotek ruller videre

32-årige Chris Froome vandt årets Vuelta a España – og vinder her niende etape i løbet. Dermed blev briten den blot tredje rytter i historien, der har vundet det spanske etapeløb og Tour de France i samme sæson. Det var netop under dette spanske etapeløb, at Chris Froome blev testet positiv. Foto: Jaime Raima/Reuters Fold sammen
Læs mere

Onsdag kom det for en dag, at den firedobbelte Tour de France-vinder Chris Froome blev testet positiv for et for højt indhold af stoffet salbutamol efter 18. etape af årets Vuelta a España. Salbutamol findes blandt andet i astmamedicin, og Den Internationale Cykelunion (UCI) tillader op til 1.000 nanogram per milliliter i blodet. Froomes urinprøve fra 7. september viser den dobbelte mængde.

Det er den franske avis Le Monde og den britiske ditto The Guardian, der på baggrund af flere kilder har optrevlet det ellers ikke-offentliggjorte fund. Kort efter afsløringen bekræftede både UCI og Chris Froomes mandskab, Team Sky, den positive prøve. UCI har endvidere med- delt, at sagen fortsætter efter normale procedurer i henhold til unionens antidoping-reglement, men at Chris Froome indtil videre ikke er suspenderet.

Det ville være synd at sige, at Le Mondes og The Guardians afsløring er gået ubemærket hen – i stedet har sagen fulgt et efterhånden velkendt mønster.

For det første har hovedpersonen benægtet alt:

»Jeg holder fast i det, jeg altid har sagt. Jeg har bestemt ikke brudt nogen regler. Jeg kan godt forstå folks reaktion, især med tanke på sportens historie, men dette er en ganske anderledes sag. Dette er ikke en positiv test,« udtalte Chris Froome til BBC torsdag.

For det andet har britens fans slået effektiv ring om ham på de sociale medier. Han er offer for i bedste fald en tilfældighed, i værste fald et misundeligt komplot! Han er uskyldig! Hans kritikere – det være sig cykelfans og journalister – mener ikke overraskende det stik modsatte: Han er skyldig! Hvad sagde vi!

For det tredje har det professionelle cykelmiljø været præget af tavshed – dog med få undtagelser, som så til gengæld har gjort deres røst gældende. Den firedobbelte enkelstartsverdensmester, Tony Martin, for eksempel:

»Jeg er aldeles rasende. Jeg kan ikke komme i tanke om en lignende sag i nyere tid. Det er en skandale, og han burde ikke have haft lov til at deltage ved VM,« fnyste tyskeren på sin hjemmeside.

Den forhenværende cykelprofil Michael Rasmussen kaldte i Ekstra Bladet sagsforløbet »en anelse suspekt«.Danskeren pegede på det forhold, at cykelmyndighederne under en Grand Tour kender prøveresultaterne efter to døgn, men at UCI alligevel ventede to uger med at give Sky og Froome besked – Chris Froome nåede at vinde VM-bronze i Bergen 13 dage efter afgivelsen af urinprøven. Samt at omverdenen først blev bekendt med sagen i denne uge takket være en journalistisk kulegravning.

Dermed er positionerne klar: Der er dem, der hovedsageligt vender skytset mod Chris Froome, som udover at vinde fem Grand Tours, tre OL- og VM-medaljer samt Critérium du Dauphiné tre gange og Romandiet Rundt to gange også har gjort sig til talsmand for en ny, ren æra i cykelsporten. Og der er dem, som anklager UCI for dobbeltmoral, hykleri og for at behandle de største ryttere bedre end resten.

Den 32-årige brite vandt årets Vuelta a España og blev dermed den kun tredje rytter i historien, der har vundet det spanske etapeløb og Tour de France i samme sæson – Jacques Anquetil i 1963 og Bernard Hinault i 1978 præsterede det samme. Idømmes Chris Froome en karantæne, er både hans Vuelta-titel og VM-bronzemedalje i fare, ligesom hans deltagelse i næste års Giro d’Italia og Tour de France hænger i en tynd tråd.

Chris Froome er ikke den første professionelle cykelrytter, der er blevet taget i at overskride grænseværdien for stoffet salbutamol. I 2008 fik den italienske sprinter Alessandro Petacchi et års karantæne efter at være blevet testet med 1.320 nanogram per milliliter i blodet. Syv år senere slap landsmanden Diego Ulissi med ni måneder for 1.920 nanogram per milliliter.

Lige så ødelæggende en dopingdom vil være for Chris Froomes renommé og karriere, lige så tydeligt er det, at også denne sag blotlægger dopingbekæmpelsens grundlæggende udfordringer.

På den ene side er førende forskere ikke overbeviste om salbutamols præstationsfremmende effekt for cykelryttere og andre udøvere af udholdenhedsidræt. Til BT har Anti Doping Danmarks Jakob Mørkeberg forklaret, hvordan stoffet først og fremmest har en virkning i intense arbejdsperioder på op til et par minutter. Dertil kommer, at der kan være stor forskel på, hvordan den enkelte udskiller stoffet.

I februar 2008 havnede 31-årige Jesper Münsberg i denne gråzone. Efter en venskabskamp for Næstved Boldklub mod Brøndby IF blev den danske fodboldspiller og astmatiker testet positiv for salbutamol, som var det aktive stof i den astmaspray, Münsberg havde fået ordineret af sin læge. Prøven viste 2.460 nanogram per milliliter.

Spillerens lungekapacitet var nedsat med 19 procent, og lægen havde anbefalet ham »at inhalere præparatet indtil den ønskede effekt opnås« og »benytte salbutamol efter behov«, som det hed i Spillerforeningens pressemeddelelse. På den baggrund valgte Danmarks Idrætsforbunds (DIF) dopingudvalg ikke at rejse tiltale mod Jesper Münsberg.

Det Internationale Antidopingagentur (WADA) var imidlertid uenig og ankede sagen til den internationale sportsdomstol. På anklagebænken sad både spilleren, Dansk Boldspil-Union og DIF, og efter to år fik Münsberg en karantæne på et seks måneder.

Chris Froome er hverken syg eller handicappet. Han er en topidrætsmand, der fylder sig med medicin. Indtil nu er alt foregået inden for lovens rammer, men måske han denne gang har overtrådt den stiplede linje.

Det er ikke salbutamol, der har fået ham til at køre stærkere end alle andre. Men det er hans appetit på godkendte stoffer, der fortsat er med til at tegne et billede af det internationale cykelfelt som et rullende apotek.

Asker Hedegaard Boye er Berlingskes sportskommentator