Det lugter lidt af muld

Brøndby sejrede pligtskyldigt i pokalopgøret mod Allerød fra Danmarksseriens top, men det er næppe et resultat, som ligefrem tanker den hårdt ramte selvtillid op ude på Vestegnen.

Brøndbys unge australske angrebstalent David Williams - som sjældent får chancen - scorer og bringer ro i Brøndby-lejren fra start. Foto: Kristian Juul Pedersen Fold sammen
Læs mere

Brøndby lever videre i den pokalturnering, træner Tom Køhlert allerede har erklæret høj prioritet, hvis der skal et trofæ i skabet hos den kriseramte klub.

Det var de gode nyheder på en aften, hvor niveauforskellen mellem Superligaens bund og Danmarksseriens top udspillede sig med det hyggesaligt beliggende Skovvang Stadion som ramme. Og hvor gæsterne fra Brøndby hurtigt sikrede sig en føring, som banede vejen for en klar og fortjent 4-1-sejr.

Mindre kunne formentlig ikke gøre det, hvis Brøndby skal ud af den misere, som øjensynligt har sat sig dybe spor i både spillere, ledere og den psykologiske ambiance ude på Vestegnen. Som en official fra klubbens sikkerhedskorps udlagde teksten, »kan alle storklubber komme ud i en krise og komme dobbelt så stærke ud af den. Det er bare ikke godt, når selvsamme krise varer for længe,« som det så rammende blev udtrykt af manden med den selvlysende vest.

Det kunne man så tygge på, mens Brøndby især i de første 45 minutter gav prøver på bevægelige kombinationer med en veloplagt Peter Madsen som både spilstation og afslutter. Ganske vist var det David Williams, som åbnede ballet med et nervedulmende mål allerede efter seks minutter, men det var ikke mindst den hjemvendte angriber, som stod for de mest konstruktive indslag og nærgående forsøg.

Hjemmeholdet, der med maksimumpoint for fire kampe har lagt overbevisende ud i Danmarksserien i indeværende sæson, havde ikke voldsomt meget at byde på fremadrettet.

Klasseforskel
Et hjørnespark efter 36 minutter udløste klapsalver fra de mest lokalpatriotiske, men reelt var der tale om den forventede klasseforskel i en pokalkamp uden sensation i luften. Det lugtede mere af grillpølser og fugtig muld fra voldene omkring banen end sensation og blodig pokalfight. Men efter to Brøndby-scoringer så tidligt i kampen, kunne det næppe være anderledes, selv om Allerøds reduceringsmål ved Jan Madsen kort inde i anden halvleg tydeligvis gav et kollektivt løft hos det blåblusede hjemmehold.

Det gav mere jævnbyrdighed efter halvlegspausen, hvor Brøndby satte tempoet ned, og hvor koncentrationen ikke var helt så udtalt, men spændende blev det aldrig for de 2510 tillskuere (stadionrekord), som havde fundet vej til den træomkransede idyl. Brøndbys Morten Duncan Rasmussen afsonede sin sidste af to spilledages karantæne for en skærmydsel på en natklub i det indre København, og ærke-århusianeren i civil gjorde sig nyttig ved rundhåndet at uddele autografer, da han først var genkendt af de lokale bolddrenge.

De medrejsende Brøndby-tilhængere sang, som havde sejren en større og mere symbolsk betydning, end man umiddelbart kunne lægge i at slå et lavere rangerende hold i en pokalturnering. Men det var på udebane. Og det var med fire mål på kontoen, det var med Peter Madsen i en længe ventet rolle som målscorer, og det var i det hele taget en professionel indsats, som altid er værd at tage med for et hold, der i allerhøjeste grad tørster efter succesoplevelser. Uanset, hvor små de så måtte være.