Der er håb endnu. Fodbolden kan stadig nå at skabe sig en lysere fremtid, efter at den 45-årige schweizisk-italienske advokat, Gianni Infantino, fredag aften blev valgt som ny præsident for FIFA ved den ekstraordinære kongres i Zürich.

I skyggen af den uhyrlige korruptionsskandale, der for præcis ni måneder siden i samme by nåede sit klimaks med anholdelsen af en række højtstående FIFA-ledere, samlede alverdens fodboldforbund sig om en kandidat, der indtil videre er uplettet, og som i sit valgprogram har gjort det klart, at han ønsker at reformere, demokratisere og gennemsigtiggøre organisationen.

Valget af Gianni Infantino var lige så klart, som det var overraskende, for på forhånd lignede Sheik Salman fra Bahrain en favorit, da det var lykkedes ham at samle opbakning fra både de asiatiske og afrikanske forbund. Troede han. For da stemmerne fra første valgrunde var blevet talt op, viste det sig, at mindst 10 af forbundene havde valgt ikke at stemme på ham, men i stedet havde sat deres krydser ud for Gianni Infantino, Jèrôme Champagne eller Prins Ali. I anden valgrunde fik Infantino langt hovedparten af stemmerne fra dem, der først havde stemt på Jèrôme Champagne og Prins Ali, og så kunne han med følelserne uden på jakkesættet acceptere valget og takke for det.

Det samme kunne DBU og - efter min bedste overbevisning - verdensfodbolden som helhed. Sheik Salman har ført en passiv-aggressiv valgkamp, hvor han har ladet et advokatfirma svare for sig, når nogen har dristet sig til at gå til ham i forbindelse med eksempelvis hans rolle i fængslingen og torturen mod pro-demokratiske demonstranter under det Arabiske Forår i 2011. Sheik Salman var ikke meget for hverken reformer eller menneskerettigheder, og hans forbindelser til Blatter og Qatar rimede ikke på oprydning. Havde han vundet, var det ikke utænkeligt, at en stribe af de forbund, der ønsker reformer, og som både overraskende og heldigvis viste sig at være flertallet, havde trukket deres medlemsskaber.

Endnu kører både schweizisk politi og amerikanske FBIs undersøgelser af skandalerne i FIFA, der også har trukket tråde langt ind i UEFA, hvor Infantino som generalsekretær sad helt tæt på den suspenderede og  bestikkelsesmistænkte UEFA-præsident, Michel Platini. Vi skal med andre ord kende flere af undersøgelsens konklusioner, før vi entydigt kan erklære Infantino ren, lige som vi først skal se ham træde fra rollen som administrator til politiker, før vi kan konstatere, om han formår at flytte den organisation, han nu befinder sig i toppen af, i en renere og økonomisk sundere retning.

Allerede inden frokost fredag havde kongressen vedtaget en reformpakke, et udvalg har arbejdet på siden august 2015, og som blandt andet betyder, at politik og administration fremover adskilles. FIFA-rådet, der erstatter den nuværende eksekutivkomite, skal fastlægge de strategiske retninger, mens generalsekretariatet står for at administration og operationalisering af de sportslige og kommercielle aktiviteter. En logisk adskillelse for sådan nogle som os herhjemme, men en mindre revolution i FIFA.

Desuden blev det vedtaget, at der nu er loft på 12 år for, hvor længe præsidenten og rådsmedlemmerne må blive siddende, hvilket ville have betydet et ikke uhensigtsmæssigt automatstop for Sepp Blatter allerede i 2010. Fremover vil også præsidenten, eksekutivmedlemmerne (fremover rådsmedlemmerne), generalsekretæren og andre ledende figurers lønninger være offentlige, lige som en uafhængig instans skal kontrollere pengestrømmene i organisationen. Tilmed bliver der nu set til, at menneskerettighederne bliver skrevet ind i FIFAs vedtægter, og at antallet af kvinder i de ledende organer øges, så ikke færre end - og hold nu fast - minimum en kvinde fra hver konføderation skal have sæde i det nye FIFA-råd.

Kort efter erklærede DBU-formand Jesper Møller, at beslutningen om at reformere FIFA "på sin vis var mere afgørende end valget af ny præsident." Det kunne have jo godt have ret i, men lad mig sige det på den måde, at jeg havde være noget mere urolig for holdbarheden af og hastigheden hvormed den nye struktur rulles ud, hvis kongressen havde valgt den antidemokratiske Sheik Salman, der tøvede med at underskrive den fulde menneskerettighedserklæring, end jeg er efter valget af Gianni Infantino. Jeg mærker et håb.