Den ufuldendte

Sebastian Deisler trådte ind på scenen i sluthalvfemserne og blev med ét håbet for tysk fodbold. I tirsdags trak den 27-årige midtbanespiller imidlertid fodboldstikket ud - efter utallige skader og psykiske problemer.

Sebastian Deisler, der i flere omgange har kæmpet med depressioner og et væld af skader, valgte i tirsdags at vinke topfodbolden farvel. Den 27-årige Bayern München-spiller, der blev betegnet som et af Tysklands største talenter, forklarede, at han ikke længere fandt nogen glæde ved fodbolden.<br>Foto: Torsten Silz Fold sammen
Læs mere

Juni 1998. Tyskerne og spillerne på fodboldlandsholdet havde det ikke godt. Tyskland var netop blevet ekspederet ud af verdensmesterskaberne i Frankrig. Ikke af hjemmebanefavoritterne, ikke af Brasilien eller et andet storhold - men af upåagtede Kroatien, der i og for sig gjorde kort proces.

Træner Berti Vogts stillede til VM-lejligheden op med det ældste tyske landshold nogensinde i skikkelse af blandt andre 24-årige Jens Jeremies som yngste mand.

Jürgen Klinsmann, Jürgen Kohler og Andy Köpke var ældre og for gamle og tog deres afsked efter kvartfinale-blamagen.

Hvem skulle tage over, spurgte eksperterne med syrlig henvisning til talentmassen uden reel pondus, uden naturlige afløsere en masse. Fortvivlelsen ramte en ellers uset højde i tysk fodbold og skød selvtilliden nedad.

Hvad der fik lyset i mørket til ikke at kvæles helt i tyske eder, indtraf i juli - godt en måned efter det rigtige landsholds deroute.

Med offensivt snit, ikke-tysk, ikke-maskinagtig og oprigtig fodboldentusiasme skød U/18-drengene sig nemlig længere og længere i kampen om europamesterskabet. Litauen blev besejret med 7-1, Spanien med 4-1, før Irland tog overmagten i finalens straffesparkskonkurrence.

Målmanden, der ikke kunne afvise irerne, var Timo Hildebrand, på midtbanen huserede Fabian Ernst og Sebastian Kehl, men den tyske stjerne over dem alle, ham med nummer 10, som havde potentialet til at løfte niveauet på sigt, hed Sebastian Deisler. Derom var alle iagttagere enige.

Berlins Beckham
Sebastian Deisler løb efter fodbolden, før han kunne gå, har moderen tidligere fortalt.

Officielt startede Deisler-karrieren først som femårig. FV Tumringen lagde baner til, far Kilian var træner, inden ambitionerne drev Sebastian Deisler omkring 600 kilometer væk fra barndomshjemmet. Borussia Mönchengladbach havde simpelthen mere at byde på, om end starten i storklubben langtfra var rosenrød. Spinkle Deisler fik hjemve, men overvandt i første omgang de indre røster og fik Bundesligadebut i en alder af 18 år.

Deisler gjorde det godt og overbevisende i et omfang, så Hertha BSC Berlin så noget stort i at engagere Deisler. Hovedstadsklubben ville have en »Berliner-Beckham«, og Deisler blev modvilligt markedsført som »Basti Fantasti«. Deisler hypedes og hypedes, alt imens privatlivet snart tenderede hvermandseje.

Hvor den rigtige Beckham og frue øjensynligt tænder vildt og voldsomt på opmærksomhed, værnede Deisler straks om familien, da kameralinserne begyndte at følge med på den anden side af kridtstregerne. Selv om Deisler protesterede og skiftede mobilnummeret ud fire gange årligt, havnede midtbanespilleren med den gyldne sparketeknik blot pladask midt i den suppedas, hvor kun Hertha BSC Berlin nød bivirkningerne og eksponeringen.

Da skaderne samtidig kom væltende med mellemrum, var humøret ikke altid i top på trods af deltagelse som yngste tysker ved EURO 2000 i Holland/Belgien.

I optakten til både VM i Japan/Sydkorea i 2002 og VM i Tyskland 2006 ramtes Deisler af problemer i det højreknæ, der i alt har gennemgået fem operationer.

Statistikken donger i øvrigt op på omkring 20 skader undervejs i karrieren.

Depression
Som »alle« tyske storspillere gør det på et tidspunkt, trak Deisler sin første Bayern München-trøje ned over sig i sensommeren 2002. Sydtyskerne betalte 9,5 millioner Euro for vidunderet. Vejen var dermed banet for konstant klasse på højeste klubniveau.

Smertefrit og så let gik det imidlertid ikke. I november 2003 fik Sebastian Deisler en depression, der umiddelbart blev kureret via et klinikophold af 12 ugers varighed. Men inden tankerne og fokus igen centrerede sig om Bundesligaen og Champions League, kom tilbageslaget. De dybe og dystre tanker ødelagde derved efteråret 2004.

I tirsdags trak 27-årige Sebastian Deisler så stikket ud. Slut, prut, finale.

»Jeg har ikke mere tillid til mit knæ. Det har været en pine på det seneste. Det nytter ingenting. Jeg spiller ikke længere fodbold med oprigtig glæde,« kom det fra Deisler under presseseancen i klubhuset på Säbener Strabe i München, hvor Bayern München-manager, Uli Hoeness, havde svært ved at finde en passende grimasse.

»Jeg er oprigtig ked af hans beslutning, jeg forstår det simpelthen heller ikke. Jeg håbede, at det kun var et mareridt. Til sidst måtte vi bare erkende, at det ikke længere gav mening at forsøge at overtale ham. Vi tabte kampen, og holdkammeraterne er i chok. Han har kontrakt til juni 2009, og det skal være ham frit for, om han vil komme tilbage. Sebastian er altid velkommen,« sagde Uli Hoeness.

Det sidste gyldne Deisler-øjeblik på fodboldbanen stammer fra sidst i november, hvor Deisler gjorde forskellen for Bayern i udekampen mod HSV. Sebastian Deisler kom på banen fra anden halvlegs start og bidrog med sit til to scoringer via hans største forcer: Overblikket og sparketeknikken.

»Jeg rejser måske lidt, jeg vil tage mig af min lille familie, og så ser vi på, hvad fremtiden bringer,« sagde Deisler i tirsdags, den 16. januar 2007.

36 landskampe fik han. Langt færre end Fodboldtyskland håbede på dengang i 1998.