Den kollektive benægtelse

FC København havde mere end sit hyr med at komme videre til anden runde i UEFA Cup'en. Men cheftræner Hans Backe tog det som sædvanligt helt roligt, og var tilfreds med sit mandskabs spil. Nogle kalder den slags benægtelse.

Thomas Røll havde god grund til at græmme sig onsdag aften, efter at han to gange svigtede fra straffesparkspletten. <br>Foto: Morten Juhl<br> Fold sammen
Læs mere

Kommentar

Hvad kan man få for en tier...?

Gammel Shubidua-kliche og et retorisk spørgsmål, man sagtens kunne forestille sig gjalde ud mod grønsværen en råkold onsdag aften i Parken. Og man kunne også sagtens forestille sig et svar over i retning af:

Èn FCK-spiller...

I forrige uge offentliggjorde Superliga-klubben FCKs moderselskab Parken Sport & Entertainment et afdæmpet årsregnskab, fordi man havde holdt igen på transfermarkedet. Selskabet havde i regnskabsperioden ikke solgt en eneste spiller, fordi markedet er mættet, og fordi man valgte at satse sportsligt med en forventelig værdistigning på den samlede spillertrup. Truppen er bogført til 61 millioner, og det er ifølge bestyrelsesformand Flemming Østergaard lavt sat.

Onsdag aften var prisen helt nede i nærheden af fem flade øre. Eller med lidt god vilje en tier, hvis man lige så bort fra FCKs svenske målmand Magnus Kihlstedt, der i UEFA Cup-returopgøret mod ungarske Ferencváros egenhændigt med tre redninger på stribe i straffesparkafgørelsen sendte FCK videre til anden runde.Det burde og skulle bare aldrig være kommet dertil. Heller ikke mod et ungarsk mandskab, der pakkede sig og udelukkende satsede på kontra, eller fordi en kropumulig bulgarsk dommer havde sat sig for at fløjte det halve af UEFA-opgøret i stykker. På papiret og i praktisk udførelse var eller burde københavnerne være en klasse over en modstander med karakter af et bump på vejen til næste runde.

Men når en Thomas Røll både brænder et straffespark i ordinær spilletid og ét til i den afgørende konkurrence efter 120 minutter - når en Jörgen Pettersson hyler op i pressen om krav på spilletid, som han får, og så ikke sætter en fod eller aflevering rigtigt, indtil han alt for sent efter 70 minutter bliver skiftet ud - når en Hjalte Nørregaard efter en time spiller en modstander fri, så Magnus Kildstedt også i den sammenhæng må redde kastanjerne ud af ilden - når et helt mesterhold med højtravende europæiske ambitioner både offensivt og defensivt falder så fatalt igennem på noget nær en walkover - jamen, så er der ikke noget at sige til, at et ellers normalt ovenud loyalt og tusindtalstærkt hjemmepublikum ved 0-1 bryder ud i:

»Tag jer sammen...«

At måske netop slagsangen bar værterne frem til det straffespark, Bora Zivkovic fejlagtigt blev tilkendt i overtiden og dermed sendte afgørelsen i forlænget spilletid og straffespark, vidner trods alt om en evne og vilje til at gøre arbejdet færdigt, når det er alt om at gøre. Samme mønster har man igennem længere tid set i Superligaen. Men derfra og til at konkludere, som træner Hans Backe gjorde efter en alt for lang aften i Parken, at FCK spillede tilfredsstillende, er der bare for langt.

Det rækker heller ikke, at anfører Peter Nielsen, som ellers en af de få konstant kan være sin indsats bekendt, onsdag aften udtaler, at det vigtigste var at gå videre. Selvfølgelig var og er det vigtigt for FCK og dansk fodbold, men alt peger også på, at man i mesterklubben efterhånden har behov for at stoppe op og skue lidt bagud. For at sætte en finger eller to på de ting, der ikke fungerer.

Man kan så blandt både spillere og trænere pege på, at man trods alt er videre i UEFA Cup'en og ligger solidt i toppen af Superligaen. Men for begge turneringers vedkommende tæller måden mere end pointhøsten - hvis man vel at mærke mener den sportslige og europæiske satsning alvorligt.I Hans Backes terminologi spiller FCK tilfredsstillende hver eneste gang, når man ellers lige ser bort fra en enkelt halvleg i den nylige og pinlige 0-0-kamp hjemme mod Herfølge. Spillere, ledere og måske endda bestyrelsesformanden sætter jo sin lid til manden, og tror ham. Det gør tilhængerne ikke i længden. Heller ikke aktionærerne. Eller for den sags skyld revisionen i sin gennemgang af bogførte værdier på to ben til 61 millioner kroner.

Den kollektive benægtelse af et fodboldholds manglende kvaliteter holder bare ikke i længden. I hvert fald ikke til den stålsatte ambition om en millionærtilværelse i Champions League. Måske nok til endnu en dansk titel, fordi dansk klubfodbold ikke er meget bedre end FCKs hiv og sving og Brøndbys knebne avancement til anden runde i UEFA Cup'en, mens både Esbjerg, FC Nordsjælland og OB alle sagde farvel til turneringen onsdag aften.

FC København måtte undvære Erik Mykland og Todi Jónsson mod Ferencváros, men netop de to nøglefigurers position og fravær ændrer ikke på træner Hans Backes opfattelse af midtbane- eller kantspilleres åbenlyse forbud eller måske uvilje mod at søge mod baglinjen. Med et plus i bogen til Todi Jónsson ændrer det heller ikke på de øvrige angriberes manglende effektivtet inde foran mål, hvor der i forvejen dukker for få bolde op, fordi spillet alt for sjældent bliver åbnet fra kanterne. Attituden går lige lovlig meget på 0-0, og det skal nok gå altsammen - lige indtil det går galt i forsvaret, 0-1, og alt for kort tid til at rette op i den anden ende.

Det må i det mindste være den svenske cheftræners pligt at åbne øjnene på sine spillere - og i høj grad også hos sig selv. Hardcore-drengene på FCKs debatforum, tjek selv www.fckfc.dk/sidelinien, har forlængst mistet tålmodigheden med Hans Backe. Det er der intet, der tyder på, at han selv har.