Den danske VM-opskrift

De danske håndboldherrer er i VM-finalen og får igen en historisk chance for at vinde det verdensmesterskab, der mangler i samlingen.

Med en plads i finalen efter en sikker sejr i semifinalen over Frankrig har Danmark mere end nået målet, som gør en slutrunde til en succes for arrangørerne. Foto: Fabian Bimmer/ Reuters Fold sammen
Læs mere
Foto: FABIAN BIMMER

Pyh, sikken en semifinale. Sikken en forløsning. De danske håndboldherrer slog de evige rivaler fra Frankrig om en plads i VM-finalen. Drømmen om endelig at vinde verdensmesterskabet lever i bedste velgående. Søndag venter finalen på hjemmebane i Boxen i Herning.

Allerede onsdag aften indløste Dansk Håndbold Forbund den sportslige underskudsgaranti ved VM i håndbold. En garanti, man ikke sådan konkret kan ansøge om, men som forbundet over en årrække har søgt indflydelse på. Sammen med tyske kolleger, der faktisk allerede mandag aften indløste deres garanti nede i München. Eller det gjorde danskerne vel egentlig også efter sejren over Egypten om mandagen, for med 15.000 tilskuere i ryggen i Boxen i Herning onsdag aften kunne det næsten ikke gå galt mod Sverige. Jo, selvfølgelig – den stod 9-12 på et tidspunkt i første halvleg. Alligevel var avancementet til semifinalen aldrig rigtigt i fare, danskerne skulle tabe med fire, måske endda fem, for ikke at ramme finaleweekenden, og Mikkel & Co. kørte da også en 30-26-sejr i garage.

Kan man egentlig købe sig til en semifinaleplads ved en VM-slutrunde i håndbold? Nej, det kan man selvfølgelig ikke. Men man kan bygge en motorvej for sig selv og hele vejen til Herning, så det går lidt lettere end det uvejsomme terræn, man ellers kunne komme ud for. En af forhindringerne for at nå den finaleweekend, som er pinedød nødvendig for en arrangørs succesrate ved en VM-slutrunde, var den gamle turneringsstruktur med knockout-kampe efter det indledende gruppespil. Altså ottendedelsfinale og kvartfinale inden semifinale og finale.

Qatar købte og naturaliserede det meste af et hold i stedet for en turneringsstruktur i 2015 og nåede finalen. For to år siden var det næppe en nødvendig foranstaltning for de franske VM-værter. »Les Experts« når stort set altid finaleweekenden. Det har det danske herrelandshold så også haft for vane i dette årtusinde, men ved de seneste to VM-slutrunder er det gået galt allerede i kvartfinalen i Qatar og i ottendedelsfinalen i Frankrig. Det ville betyde bye, bye allerede om mandagen eller onsdagen, hvis der kom grus i maskineriet. Tyskland havde indtil i år misset semifinalen i fem VM-slutrunder på stribe.

Sikkerhedsforanstaltningen var det velkendte mellemspil, eller hovedrunden, så selv en dårlig dag ikke var ensbetydende med VM-exit. Den dårlige dag indtraf ikke, det ville et tremålsnederlag til Sverige trods alt have udgjort – ej heller for tyskerne – så begge værtsnationer levede med relativ lethed op til ambitionen om for alt i verden at undgå, at festen fusede ud inden finaleweekenden. En bronzekamp ville lægge en dæmper på nationalhysteriet, også fordi vi er blevet så godt vant hertillands, men stadig nok til at opretholde et medaljespændingsmoment hele vejen.

Økonomisk succes for lukkede døre

Den økonomiske succes var under alle omstændigheder i hus. DHF kunne med milliontilskud fra arrangørkommunerne og en lige lovlig snedig momsfinte budgettere med overskud i 30 millioner kroners-klassen. Endda med den krølle, at forbundet ifølge Politiken end ikke har tænkt sig at lægge regnskabet for slutrunden frem for offentligheden, som både kulturministeren og Danmarks Idrætsforbund i onsdags kritiserede og karakteriserede som en uskik. En åbenhed, man med rette kunne forvente af et idrætsforetagende med frivillighed og folkelighed som eksistensgrundlag, om end den professionelle del har udviklet sig til en guldrandet forretning.

I det hele taget er den let lukkede tilgang til omgivelserne om ømtålelige emner blevet lidt af et varemærke for Dansk Håndbold Forbund. Ikke mindst organisationens grå eminence og generalsekretær Morten Stig Christensen har bevæget sig langt væk fra den åbenmundede del af den politiske dagsorden, han ellers selv som spiller var eksponent for i sine yngre dage, da han i begyndelsen af 80erne gik på barrikaderne i Idræt for Fred.

Vi har alle været unge og rebelske, og Morten Stig har været igennem hele skolen. Kendte landsholdshåndbolden indefra, ditto TV-markedsmekanismerne som mangeårig TV2-sportschef. Sidenhen udnyttede han helt naturligt sin toppost til at øge værdien af DHF-varen, der i disse uger har fyldt hylderne hos udbyderne af VM-produktet. 2,2 millioner danskere så de sidste minutter af Danmark-Sverige onsdag aften.

Effektivt lobbyarbejde og fingre i ørerne

Selvfølgelig repræsenterer Morten Stig sit forbund under festen i Herning, København og Tyskland. Giver et værts- og kransekageinterview hist og pist. Trykker hånd med Kronprinsen og præsidenten for det internationale håndboldforbund, egypteren Hassan Moustafa. Sidstnævnte er væsentlig.

DHF-toppen skulle ikke have noget klinket på den kritiske dagsorden om menneskerettigheder op til VM i Qatar i 2015, endsige orkestrere et oprør mod den kontroversielle og enerådige præsident, der har samlet adskillige tvivlsomme håndboldøstater og flere end 200 lande som såkaldt demokratisk jerngreb under sine utallige genvalg til posten. Ved seneste kongres var der ingen modkandidat til den nu 74-årige IHF-præsident.

I stedet for at forsøge at tilrane sig magten ad aldeles umulig demokratisk vej har DFH-toppen med Morten Stig og formand Per Bertelsen gjort et mangeårigt lobbyarbejde på de indre linjer. Trukket hoteldynerne godt op over samarbejdet med Hassan Moustafa og har ad den vej haft held til at hente VM-slutrunder til Danmark. Således kvindernes udgave for godt tre år siden, det nuværende herre-VM, endnu et kvinde-VM i 2023, og DHF har også udarbejdet et bud på endnu et herre-VM i 2025 i samarbejde med Norge og Schweiz. Dertil kommer alle EM-slutrunderne.

Solidt politisk håndværk eller at sælge ud af den gode gamle seminarielærersports paroler og værdier? Et temperamentsspørgsmål måske. I hvert fald synes den mere populistiske strategi at give pote, hvis man måler på seertal og tilskuertal i Boxen og Royal Arena.

Men der skal som nævnt helst semifinaler og finaleweekender til, førdet rigtig spiller.

Efter den bratte danske ottendedelsfinale-exit ved VM i Frankrig for to år siden, droppede IFH knockoutkampene og genindførte mellemspillets lidt mere sikre favoritvej til en finaleweekend. Nå ja, lobbyarbejdet havde virket. Ændringen skete på kraftig foranledning af formanden for turneringsudvalget i IHF, danske Per Bertelsen...