Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
KIF Kolding København har været nødsaget til at finde en backup på målmandsposten, og her har man lidt overraskende valgt at hente 44-årige Kristian Asmussen hos ligakonkurrenterne Nordsjælland.
Normalt er det Kasper Hvidt og Marcus Cleverly, der danner målmandsduo i målet for de danske mestre, men netop Cleverly har måtte sande, at han må tilbringe en rum tid på sidelinjen.
Smerter i ryggen har vist sig at være en diskusprolaps, og det betyder, at Kolding København er efterladt med blot Kasper Hvidt i målet. Derfor har man valgt at hente en backup ind, der kan supplere Hvidt.
Det drejer sig om den 44-årige Kristian Asmussen, som man har hentet i Nordsjælland. Hvidt og Asmussen kender hinanden godt i forvejen fra landsholdet.
Og nu kan Asmussen i karrierens efterår se frem til at spille med om mesterskabet og i Champions League.
»Jeg er utrolig glad for at få sådan en chance. Det bliver fedt at skulle spille håndbold på øverste hylde. Jeg er beæret over, at de har henvendt sig til mig, og jeg vil gøre mit bedste for opnå sejre til KIF Kolding København især i Champions League-kampene. Det glæder jeg mig utrolig meget til at deltage i. Jeg er taknemmelig over, at Nordsjælland giver mig muligheden for at få en unik oplevelse og måske lige opnå en titel inden lukketid,« siger Asmussen i en pressemeddelelse
Aftalen gælder for resten af sæsonen.