De 17 boksere på Team Palles hjemmeside

10 aktive hos Palle:

Ervis Masha, fjervægt, 24 år. 6 sejre, 1 uafgjort. Reddet af dommerne i sin forrige kamp. Vurdering: Rent stævnefyld. Kommer aldrig til at sælge billetter.Claus Bertino, sværvægt, 27 år. 7 sejre, 1 nederlag. Tabte på en grim knockout i sin seneste kamp. Vurdering: For farveløs til at kunne sælges som ny Brian Nielsen.Thomas Povlsen, mellemvægt, 21 år. 8 sejre, 0 nederlag. Har endnu ikke stoppet en modstander. Vurdering: Når han er modnet om nogle år, kan Team Palle være lukket. Anders Hugger, cruiservægt, 26 år, 8 sejre, 0 nederlag. Har været i gulvet i to af sine seneste tre kampe. Vurdering: En god historie - uden for ringen. Martin Kristjansen, letvægt, 29 år. 19 sejre, 1 nederlag, 3 uafgjorte. Tvivlsomt om han kan veksle sine høje rangeringer til titler. Vurdering: Mangler bred appel, om end han bokser rimeligt underholdende. Johny Jensen, cruiservægt, 29 år. 22 sejre, 2 uafgjorte. Har kun én gang været i kamp berammet til mere end seks omgange. Vurdering: Tung, stiv og kedelig at se på. Reda Zam Zam, letmellemvægt, 27 år. 23 sejre, 1 nederlag. Tabte sin seneste kamp på knockout. Vurdering: Den boksemæssigt åbenlyse kronprins har sit etniske ophav i mod sig. Lolenga Mock, supermellemvægt, 35 år. 27 sejre, 11 nederlag, 1 uafgjort. Ansat som gæsteoptræder. Og har tiden bag sig. Vurdering: Kun et spørgsmål om tid, før vi ikke hører mere til ham. Anita Christensen, bantamvægt, 36 år. 22 sejre, 0 nederlag. Tredobbelt verdensmester. 15 af modstanderne havde under 10 kampe bag sig. Vurdering: Tæt på pensionsalderen og oppe mod kvindeboksnings renommé. Mikkel Kessler, supermellemvægt, 28 år. 39 sejre, 0 nederlag Dobbelt verdensmester hos de store forbund WBA og WBC. Vurdering: Ren verdensklasse. Og fra nu af meget dyr i drift.

7 der er færdige hos Palle:
Martin Nielsen, letsværvægt. Senest i kamp: 14.1. 2006. Har erklæret sig færdig pga andet arbejde. Rudy Markussen, supermellemvægt. Senest i kamp: 14.10. 2006. Har erklæret sig færdig i Palle-regi. Thomas Damgaard, weltervægt. Senest i kamp 24.3.2007. 36 år. Har erklæret sig færdig. Christian Bladt, letmellemvægt. Senest i kamp: 24.11. 2006. Har tabt syv af sine seneste 10 kampe. Spend Abazi, fjervægt. Senest i kamp: 23.2.2007.Har taget andet arbejde. Frida Wallberg, juniorletvægt. Senest i kamp 17.6. 2005. Har helliget sig et liv som mor. Alexandra Matheus, fjervægt. Senest i kamp: 12.11. 2004. Gået på boksepension for længe siden.

Vurdering: Promotor Bettina Palle »Ok, der er ikke mange på den bedstes (Mikkel Kesslers) niveau. Det må man sige, og det er første gang, det er sket, nogensinde. Men der er masser af muligheder. Da vi fik aftale med dk4, tog vi de fire mest lovende danske amatørmestre over. Så der findes ikke noget bedre i Danmark.«

Jonas Nyrup, Berlingske Tidende »For få år siden havde Team Palle Mads Larsen, Rudy Markussen og Mikkel Kessler som seriøse bud på en holdbar verdensmester i rigtig boksning. Nu har stalden kun Mikkel Kessler.«