DBU-formand erkender fejl efter million-pension

DBU gav den tidligere formand Allan Hansen (til venstre) en gylden pensionsordning, der udløste 1,5 millioner kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kulturminister Marianne Jelveds kritik af DBU har fået formand Jesper Møller til at fortryde en gylden pensionsordning til forgænger Allan Hansen.

Mere åbenhed. Og muligvis også mindre guld.

Det er to af de punkter, DBU-formand Jesper Møller gerne vil efterstræbe som en konsekvens af sagen om hans forgænger Allan Hansens pensionsordning, der udløste 1,5 mio. kr.

- Når man ser på den her situation, er der nok nogle ting, vi skulle have gjort anderledes, og det har vi også erkendt. Vi kan ikke spole filmen tilbage, så nu må vi frem og så lade være med at begå de samme dumheder en gang til, siger Møller til dr.dk.

En af de fejl, DBUs bestyrelse begik, da man tildelte afgående Allan Hansen det forgyldte otium, var ikke at spørge det såkaldte repræsentantskab til råds, inden man vedtog beslutningen. Dermed var unionens øverste organ reelt uvidende om den omstridte beslutning. Og det skal blive bedre for fremtiden, lover formand Jesper Møller.

- Hvis vi kan blive endnu bedre til det her med åbenhed og kommunikation, så vil vi gerne prøve at øve os på det. Jeg tror, jeg vil starte min første beretning som formand om et år med at lægge min lønseddel op på powerpoint-præsentationen, siger Jesper Møller.

Kulturminister Marianne Jelved (R) har i en mail til dagbladet Politiken undret sig over hele forløbet.

- Det må kalde på selvransagelse hos DBUs bestyrelse og øverste ledelse. Det vil jeg også tilkendegive over for dem, når jeg mødes med dem om kort tid, fastslår kulturministeren.