DBU-chef enig i Morten Olsens talentkritik

Claus Bretton-Meyer Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var en kritisk Morten Olsen, der efter landskampen mod Serbien gav udtryk for, at der skulle investeres mere i talentudviklingen i dansk fodbold, hvis vi skal kunne følge med i fremtiden. En kritik som DBUs direktør Claus Bretton-Meyer er fuldstændig enig i.

»I DBUs bestyrelse har vi allerede lavet en strategi med seks hovedområder. Og en af dem er talentudvikling. Det er et projekt, der allerede er sat i gang og som samarbejder med Divisionsforeningen og breddeklubberne,« siger Claus Bretton-Meyer til bt.dk.

 

Den danske landstræners kritik af talentudviklingen virkede ellers til at være rettet mod DBU, men Claus Bretton-Meyer tager meldingen med ro. Han mener ikke, at der er blevet brugt færre penge på talentudviklingen, selvom DBU har sparet en masse ting væk.

 

»Der bliver faktisk brugt rigtig mange penge på talentudvikling. Vi erkender, at vi har skulle spare for at få en sund balance i vores økonomi. Men det betyder ikke, at vi ikke har og ikke gør store investeringer i talentudviklingen. For det kommer vi fortsat til at gøre,« siger han.

 

En af de ting, som DBU har skåret væk, er ligalandsholdet. Noget som Morten Olsen længe har været utilfreds med. Blandet andet fordi han mener, at de unge spillere bliver modnet på disse ture.

Det er dog heller ikke usandsynligt, at de unge spillere får muligheden igen. DBU er nemlig gået i gang med at vurdere, om ligalandsholdet skal genindføres.

 

»Historisk set har ligalandsholdsturen aldrig været et fast tilbagevendende. Med når vi skal tage stilling til, hvilke områder i talentudviklingen der giver mest effekt, vurderer vi naturligvis også ligalandsholdsturen,« fortæller Claus Bretton-Meyer.

 

På fredag holder DBU et bestyrelsesseminar i Prag, hvor de skal beslutte, hvordan talentudviklingen skal se ud for fremtiden. Her er Morten Olsen blandt andet inviteret.