DBU afviser dansk VM-boykot: Pres på Qatar er vejen frem

Skal Danmark boykotte VM i Qatar? DBU forstår følelserne, men en boykot er ikke på tale. Pres er vejen frem.

Christian Eriksen og landsholdet var i 2018 med ved VM i Rusland. I slutningen af marts indleder Eriksen og co. jagten på endnu en VM-billet, når Israel venter på udebane i den første VM-kvalifikationskamp. Der er dog stemmer inden for fodbolden, der ønsker en boykot. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Tusindvis af gæstearbejdere har mistet livet for at gøre klar til næste års VM i Qatar.

Ørkenstatens behandling af gæstearbejderne er gennem flere år blevet kritiseret, men nu har flere norske fodboldklubber og en gruppe danske fans fået nok og opfordrer til en boykot af slutrunden.

Hos Dansk Boldspil-Union (DBU) er en dansk boykot udelukket, siger kommunikationschef Jakob Høyer.

»Jeg forstår godt følelserne, men vi er kommet til den konklusion i DBU, at boykot ikke er løsningen. Vi ønsker at bidrage til ændringer i Qatar, så vi tror mere på kritisk dialog og konstant pres,« siger Høyer.

Det er heller ikke sådan, at DBU har en grænse, der kan ændre holdningen fra kritisk dialog til boykot.

»Hvis man vil vide, hvor vores grænse går, så er svaret, at vi ikke tror på en boykot. Vi kan ikke se, at det løser noget,« siger han.

Jakob Høyer afviser, at økonomiske repressalier og udelukkelse fra fremtidige slutrunder påvirker DBUs holdning.

»Det vil have kæmpemæssige konsekvenser for dansk fodbold med en boykot, men det vigtigste for os er, at vi ikke tror på, at en boykot løser noget.«

»Så skal det ske på et højere niveau end inden for idrætten. Så skal der være et flertal i folketinget, og boykotten skal også gælde erhvervslivet. Ellers bliver idrætten bare et redskab,« siger kommunikationschefen.

Tilbage i 2010 var DBU modstander af Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) valg af Qatar som VM-vært, og unionen mener stadig, at det var en forkert beslutning.

På ti år har 6500 gæstearbejdere mistet i livet under forberedelserne til VM, skrev avisen The Guardian i sidste uge.

De problematiske forhold i Qatar var allerede kendt i 2010, og derfor valgte DBU at være aktiv og til stede i ørkenstaten med en kritisk dialog.

I 2016 rejste DBUs formand Jesper Møller første gang til Qatar sammen med formændene fra de øvrige fodboldforbund i Norden og flere fagforeninger. Turen blev gentaget i 2019.

Der var også planlagt et besøg i 2020, som blev bremset af coronapandemien, og igen i år venter en rejse.

Flere norske klubber og en gruppe danske fans mener dog ikke, at dialogen har haft den store effekt, selvom Qatar – måske på grund af det nordiske pres – har forbedret lovene for ørkenstatens gæstearbejdere.

Der har været beretninger fremme om, at implementeringen af lovene halter.

Jakob Høyer er selv blevet fortalt af gæstearbejdere, at der har været problemer med implementeringen, men nedenunder ser han også nuancer, som DBU tolker som væsentlige fremskridt.

»På vores seneste tur til Qatar fik vi sat møder op med migrantarbejderne. Både et som værterne havde sat op, og vi fik også selv arrangeret et møde ude i byen gennem fagbevægelsen.«

»Her sad vi sammen med 60-70 migrantarbejdere, og nogle fortalte, at de ikke kunne få udleveret deres pas, andre fik ikke løn, og én kunne ikke rejse hjem til Fjernøsten.«

»Så selvom Qatar havde ændret love og regler, så var det ikke nået ud til arbejderne. Alligevel mente de ikke, at en boykot var løsningen.«

»I stedet ville migrantarbejderne have, at vi (DBU og de nordiske forbund, red.) kom igen hvert år, for så kom der opmærksomhed på deres udfordringer. De følte, at vores besøg skabte ændringer, i den måde myndighederne behandlede dem på,« siger Jakob Høyer.

DBU bruger Amnesty International som rådgiver, og heller ikke Amnesty går ind for en boykot, men en kritisk dialog.

Amnesty og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) mener ligesom DBU, at der sker fremskridt i Qatar.

De nordiske forbund, fagbevægelsen og menneskerettighedsorganisationer har set udefra været meget alene om at presse VM-værten.

Jakob Høyer ser dog tegn på, at debatten breder sig. Blandt andet i England og Holland.

»Det er positivt, for jo mere debat desto større pres og kritisk dialog kan der komme i forhold til Qatar.«

»Med mere end halvandet år til VM, er der masser af tid og mulighed for at lægge pres på Qatar, og det kommer vi også selv til,« siger Jakob Høyer.

Kommunikationschefen håber også, at politikere og regeringer kan hjælpe til gennem EU.

»Det er oplagt. Vi er en fodboldorganisation, og vi lever af at udvikle gode talenter og landshold, men hvis det øvrige samfund, erhvervsliv og folketinget presser på, så bliver presset jo bare endnu større.«

»Vi vil gerne, at EU går mere ind. Men den del vil vi overlade til politikerne,« siger Høyer.

Han afviser, at fordi sporten har skabt et problem ved placere VM i Qatar, så skal sporten også selv løse det problem.

»Den første del, er jeg enig i. Det er Fifa, der i 2010 skabte et problem ved at vælge Qatar som VM-vært,« siger Høyer.

VM i Qatar spilles i november og december 2022. Kvalifikationen går i gang senere i marts.

/ritzau/