Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hans Lindberg og Henrik Toft slipper for at bruge deres sommerferie på at lede efter en ny arbejdsgiver, for HSV Hamburg har trods trusler om det modsatte alligevel fået licens til at spille med i den tyske Bundesliga i håndbold i den kommende sæson.
HSV Hamburg kunne ellers i første omgang ikke leve op til de økonomiske krav i Bundesligaen, da Andreas Rudolph trak sig som præsident i klubben og tog sine mange millioner euro med sig. Derfor blev HSV tvangsnedrykket til 3. Bundesliga, men man er nu kommet så meget på fode, at det tyske håndboldforbund alligevel har valgt at forny licensen for danskerklubben.
Det sker efter flere appeller og med krav om, at HSV senest ved månedsskiftet kan fremvise likvide midler i millionklassen, som Handball Bundesliga-forretningsfører Holger Kaiser udtrykker det.
Redningen er gode nyheder for de to danske spillere i klubben. Hans Lindberg meldte efter tvangsnedrykningen ud, at han så sig om efter en ny arbejdsgiver, men med denne drejning i sagen kan han og Henrik Toft igen i næste sæson spille med i den bedste tyske række.