Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den norske fodboldklub Rosenborg har stolte traditioner. 11 gange har klubben deltaget i Champions League, men de store præstationer på den europæiske scene ligger efterhånden nogle år tilbage. Torsdag røg den kriseramte danskerklub skuffende ud af Europa League-kvalifikationen til tyrkiske Karabükspor.
Efter kampen var flere af Rosenborg-spillerne stærkt ophidsede over kampens rumænske dommer, Istvan Kovacs. Den tidligere OB-spiller Tore Reginiussen talte med så store alvorsord, at han endte med at blive vist ud efter slutfløjtet.
- Jeg sagde til dommeren, hvad jeg mente om hans præstation. Han svarede med at give mig en rødt kort, siger forsvarsspilleren til VG.
Rosenborg havde ellers sikret sig et godt udgangspunkt til videre avancement med 0-0 på udebane, og kampen i Trondheim begyndte også godt. Efter otte minutter bragte Pål André Helland hjemmeholdet foran, men kort før pausen udlignede Karabükspor - og den stilling holdt kampen ud. Dermed er tyrkerne videre på reglen om udebanemål. Og den exit lod Rosenborg-spillerne altså gå ud over dommeren.- Jeg sagde ikke værre ting til ham, end hvad jeg har sagt til norske dommere, som jeg har været utilfredse med, siger Reginiussen videre og bliver bakket op af holdkammeraten Stefan Strandberg.
- Jeg stod lige ved siden af, da Tore sagde det. Han giver bare dommeren en kommentar. Men det var umuligt at snakke med ham. Han var ekstremt arrogant og troede, at han var King Kong ude på banen. Han elskede opmærksomheden, siger forsvarsskollegaen.
Torsdag blev generelt en sort aften for de nordiske hold i Europa. Udover Rosenborg måtte Esbjerg, Brøndby, Molde, AIK Stockholm, IFK Göteborg, Brommapojkarna, færøske Vikingur og islandske FH også forlade Europa League. Sidstnævnte røg dog ud til Elfsborg, der dermed sikrede lidt skandinavisk succes.
Derudover er islandske Stjarnan også videre klar til sidste runde før gruppespillet efter en flot sejr over polske Lech Poznan.