På den lille terrasse foran indgangen til det danske rytterhotel i Kigali er der ikke plads til meget mere end et bord og et par stole. Men det var rigeligt til torsdagens pressemøde forud for kvindernes landevejsløb ved VM i cykling.

Ganske usædvanligt stiller Danmark nemlig kun med én rytter.

Solbjørk Anderson er helt alene i jagten på dansk succes. På papiret en utaknemmelig opgave i kamp mod store cykelsportsnationer som Frankrig, Italien og Holland, der hver stiller med syv ryttere.

- Jeg har ikke prøvet at være alene, siden jeg var junior. Men det er ikke det samme.

- Dengang var det alle mod alle. Det er det ikke her. Store nationer stiller med store hold og kan tage styringen i løbet. Derfor er det så svært at være alene, siger Solbjørk Anderson.

Normalt er det kun sportens udviklingslande, der kommer til VM med kun én rytter. Sidste år i Zürich var det nationer som Thailand, Chile og Namibia.

At Danmark nu er havnet i den gryde, er til dels selvforskyldt. Danmarks placering på verdensranglisten berettigede til fem ryttere, men Danmarks Cykle Union (DCU) valgte kun at udtage to.

Rejsen er dyr, og der skal spares. Og flere er der alligevel ikke, der kan gøre sig gældende på den meget hårde rundstrækning i Rwandas hovedstad, lød vurderingen.

At den mest prominente af de to udtagne, Cecilie Uttrup Ludwig, lagde sig syg lige inden afrejsen, er til gengæld sort uheld.

- Jeg blev virkelig ærgerlig. Det ændrede jo situationen virkelig markant, siger Solbjørk Anderson.

- Jeg var udtaget som hjælperytter og skulle bringe hende så langt ind i løbet som muligt. Pludselig skulle jeg ikke bare indstille mig på at være kaptajn, men også at være alene.

- Det er noget, jeg har skullet arbejde med for at blive klar til mentalt. Det er en meget anden tilgang. Nu er det mig selv, der skal komme så langt som muligt. Og hvordan skal jeg gribe det an, spørger hun.

Uden holdkammerater har hun ingen til at hente vand ved følgebilen. Hun har ingen til at skabe læ for vinden. Hun har ingen til at køre udbrud ind og hjælpe med at positionere sig.

Sidst, Danmark blot stillede med en rytter i et VM-løb, var i 2013 og 2014, hvor Julie Leth var på en umulig opgave. Første år udgik hun. Året efter sluttede hun som nummer 39 langt efter de bedste.

Derfor er forventningerne til VM-udbyttet i år da også minimale.

- Jeg aner simpelthen ikke, hvad der er realistisk. Men det ville være fedt, hvis hun kan være med fremme, når løbet går ind sin afgørende fase, siger den nye kvindelandstræner, Mette Andersen.

Hun slår fast, at Solbjørk Anderson kan køre uden pres. Men det er ikke ensbetydende med, at den 21-årige dansker står afslappet og med sænkede skuldre på startstregen lørdag.

- Indstillingen fra Mette og Morten Bennekous (elitechef i DCU, red.) side er, at jeg jo var udtaget som hjælperytter. De forventer kun, at jeg gør mit bedste. Det er jo rart.

- Presset på mine skuldre kommer fra mig selv. Jeg vil så gerne gøre det godt, fastslår hun.

Hun har egentlig alderen til at køre U23-VM og er klart den yngste i lørdagens elitefelt.

Håbet er, at den benhårde rute med nærmest konstant op- og nedkørsel gør løbet til et spørgsmål om rytternes individuelle styrke og eliminerer lidt af fordelen ved at have et stort hold.

- Det bliver hårdt fra start til slut. Er den bedste mulighed for at komme langt i finalen at gå med i et udbrud, eller er det bedre at sidde nede bagved og spare nogle kræfter?

- Det bliver en kode, jeg skal knække undervejs. Det er megaspændende, siger Danmarks eneste kvindelige VM-deltager.

/ritzau/