Danmarks ishockeyherrer løb torsdag aften ind i et nederlag efter en god stime af sejre.

Forud for nederlaget på 3-6 til Letland havde det danske landshold vundet over en kamp over Finland og to over Norge, men torsdag gik det galt i Aalborg.

Letland bragte sig foran 1-0 i powerplay, og kort efter blev det også 2-0, da Karlis Cukste langt udefra sendte pucken i mål.

Det så ikke ud til at være Danmarks dag, da Martins Dzierkals før afslutningen på perioden øgede til 3-0, men Christian Wejse reducerede og bragte spændingen tilbage.

I hvert fald indtil Kaspars Daugavins og Rodrigo Abols i anden periode sendte danskerne ned i et hul, som landstræner Heinz Ehlers' mandskab ikke kom op af.

Danskerne skal møde Slovenien 9. maj i den sidste VM-testkamp. Det danske hold åbner VM 13. maj i Tampere med gruppekampen mod Ungarn.

/ritzau/