Dansk topbryder vil til OL i Rio

mark-o.-madsen
Mark O. Madsen, i blåt, sigter mod OL 2016 i Rio.
Læs mere
Fold sammen

Den danske topbryder Mark O. Madsen har en plan.

»Jeg vil kvalificere mig til OL næste år i Rio,« siger den 30-årige falstring, der også deltog ved De Olympiske Lege i Beijing 2008 og London 2012.

Men først i september ved han, om planen lykkes. Her repræsenterer han Danmark ved verdensmesterskabet i den amerikanske ørkenby Las Vegas.

»Som minimum skal jeg her kvalificere mig til en bronzekamp. Det bliver svært, men jeg tror på mine chancer,« siger Mark O. Madsen, der fastslår, at han ikke vil forsøge at indløse adgangsbillet til OL 2020 i Tokyo.

»Til den tid er jeg for gammel, og er ikke længere aktiv bryder,« siger han.

Mark O. Madsen har tidligere vundet guld ved junior-EM i 2004, mens han som senior er noteret for VM-sølv 2005, VM-bronze 2006 og VM-sølv 2007.