Nanna Vestergård Johansen har været gennem hele følelsesregistret i denne uge på vejen mod en OL-plads på et af de yderste mandater.

Den danske skeletonkører troede, at løbet var kørt, og at det nærmest ville blive umuligt at kvalificere sig til vinterlegene.

- Det er helt vildt. Jeg kan slet ikke sætte ord på det endnu. Jeg tror, der kommer til at gå lidt tid. Det hele skal lige lande, siger Nanna Vestergård til Ritzau.

Et kiks af en schweizisk rival i et World Cup-løb i Altenberg betød, at Nanna Vestergård allerede var kvalificeret til OL inden hendes eget løb i Europa Cuppen i Winterberg.

Så hun kunne pludselig slappe mere af på slæden, end det ellers ville være tilfældet på vej mod den placering som nummer 15, som hun opnåede.

- Jeg kunne næsten ikke lade være med at græde til opvarmningen. Jeg holdt det heldigvis i mig. Men alle de følelser, man kan opleve, de gik jo igennem mig.

- Jeg turde ikke tro på det og havde stadig fuld fokus på konkurrencen. Jeg ventede, indtil folk begyndte at komme hen og sige tillykke til mig.

- Da andre folk troede på det, før jeg selv ville, begyndte jeg faktisk at glæde mig over det. Det må jeg nok ærligt indrømme, siger hun.

Nanna Vestergård har været meget igennem på vej mod OL-billetten. Det er således blot en uge siden, hun var blandt ofrene for et canadisk trick i forbindelse med et løb i USA.

Her trak canadierne med kort varsel fire kørere ud af konkurrencen, hvilket betød, at der var færre kvalifikationspoint på spil, end danskeren havde regnet med.

Protesterne fra Danmark og flere andre nationer blev dog afvist. Og dermed så det sort ud. Men det lykkedes altså i sidste ende.

- Jeg har følt mig sindssygt uretfærdigt behandlet, og jeg har følt, at jeg har stået over for noget så unfair og været så ked af det, at jeg ikke kunne rejse mig.

- Jeg tænkte, at nu var det bare helt forbi, og jeg skulle vente fire lange, seje år på at få sådan en chance igen, forklarer teenageren.

Som om udfordringerne ikke var store nok i forvejen oplevede hun mere modgang. På flyturen til Tyskland fra USA strandede hendes slæde i Belgien, og hun kunne ikke træne i flere dage.

- Så blev mit materiale væk, og det kunne simpelthen ikke blive værre. Det var bare lige prikken over i'et, sukker Nanna Vestergård.

Hun fik sin slæde tilbage, da belgiske kolleger hjalp med at køre den fra lufthavnen i Bruxelles til den tyske grænse, hvor den blev hentet af Tom Johansen, der er hendes far og holdleder.

Nu ser hun bare frem til at komme til OL og tilmed sammen med sin bror, Rasmus Vestergård Johansen, der også er klar til legene i Norditalien.

- Jeg lader mig bilde ind, at det kommer til at blive det vildeste. Det kan kun overgå alt, jeg har oplevet indtil nu.

- Jeg glæder mig bare sindssygt meget til at repræsentere Danmark og så med min storebror ved min side, siger Nanna Vestergård.

Efter planen finder den officielle udtagelse til OL af de to søskende sted i næste uge.

/ritzau/